Turen går til Vegas

Turen går til Vegas

05 feb 2014 | 01:41 Forfatter: Casinospielen.de

Et besøg i Las Vegas er en form for pilgrimsrejse for enhver casinointeresseret, så vi har udformet en lille guide med gode råd til turen.

Indholdsfortegnelse:

Bevar din sunde fornuft

Drikkepenge

Pak kufferten

Børn i Las Vegas

Golf i Vegas

De bedste restauranter i Vegas

Ekstremsport i Vegas

Det vidste du ikke

Midt ude i Nevadas ørken ligger byen, som alle kender på trods af dens beskedne historie, der kun rækker omkring hundrede år tilbage i tiden.

I løbet af sin korte levetid har Las Vegas imidlertid formået at etablere sig som et forlystelsescenter af nærmest mytiske proportioner, og selvom de fleste nok tænker spillecasinoer, bryllupper og neonlys, når de forestiller sig byen, så rummer den bare så meget mere, som du ikke må gå glip af – hvad tænker du f.eks. om ekstremsport for menigmand?

38,9 millioner mennesker besøger Las Vegas hvert eneste år, og de vender tilbage igen og igen, fordi byen formår at tilbyde enhver besøgende lige præcis den underholdning og de forhold, der passer til både vedkommendes stil og pengepung.las vegas overblik

Er du til Michelin-restauranter, 5-stjernede hoteller, enorme suiter og en tjerner på hver hånd, findes det i Vegas, men er du som så mange andre på et almindeligt budget, så er der fine muligheder for at opleve den fortryllende verden i Vegas alligevel.

Behøver du f.eks. at bo på The Strip, eller kan du nøjes med et hotel i en sidegade? Priserne kan let falde fra omkring 5000 kr. pr. nat til omkring 250 kr. pr. nat jo længere, du bevæger dig væk fra hovedgaden.

Hvis du alligevel er i USA, er det nok heller ikke absolut nødvendigt at være i Las Vegas i en weekend, og hvis du kommer i løbet af hverdagene, står mange hoteller med ubenyttede sengepladser, som de hellere vil sælge til en billig pris end slet ikke.

Uanset, hvorfor du rejser til Las Vegas, er der dog nogle ting, du bør forberede dig på.

 Bevar din sunde fornuft

”Alt, hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas”, men derfor behøver du ikke ligefrem opføre dig tåbeligt eller uforsigtigt med vilje.

Casinoregler: Du skal være over 21 år for at kunne spille, og du må ikke medbringe nogen former for elektronisk udstyr, der kan bruges til at påvirke spillene – det gælder også for Google Glasses.

Sundhed: Selvom Las Vegas er en storby, ligger den midt i en ørken – husk at drikke vand.

Sikkerhed: Las Vegas er fuld af overvågningsudstyr, politi og sikkerhedsfolk, men hvor der er mange penge, turister og store mængder alkohol, er der også mennesker med lyssky hensigter.

Rygning: Rygning er faktisk tilladt på mange casinoer, så længe det foregår på steder, hvor der ikke serveres mad.bellagio i las vegas

 Drikkepenge

Las Vegas handler om penge; der er hæveautomater overalt, og stort set alle former for betalingskort accepteres.

Lønnen for de ansatte i underholdningsindustrien er dog ikke umiddelbart særlig stor, så de er i høj grad afhængige af drikkepenge.

Derfor er det god stil at lægge 15-20% ekstra ud over, hvad regningen lyder på, men det er selvfølgelig op til ens egen samvittighed.

Tourguider og hotelpersonale har som regel også fortjent et par dollar ekstra, og hvis du har brugt hotellets concierge, bør du som minimum give ham eller hende 5$.

På casinoerne er drikkepenge svarende til et minimumsbet ved pågældende bord gængs kutyme til croupieren.

Prøv lykken i dag:

 Pak kufferten

Las Vegas ligger i en ørken og har flere end 300 solskinsdage om året. Luftfugtigheden er 29% og den årlige regnmængde ca. 10,5 cm – med andre ord er der ofte varmt og tørt.

Las Vegas befinder sig dog også godt 600 meter over havoverfladen, så der bliver køligt om aftenen – især om vinteren.

Husk det, når du pakker kufferten.

Idékatalog:

  • Badetøj
  • Kamera
  • Pænt tøj til restaurantbesøg eller gallashows
  • Golfkøller – Las Vegas har selvfølgelig en række lækre golfbaner
  • Strømadapter – USA bruger 110-120 volt AC
  • Solbriller
  • Solcreme
  • Gode sko – du kommer til at gå meget mellem de forskellige attraktioner
  • Varmt tøj og sommertøj

 Børn i Las Vegas

Las Vegas er umiddelbart en by for voksne, men er især i de senere år begyndt at åbne sig op for besøgende med børn.

Først og fremmest er valget af hotel vigtigt. Mange hoteller tilbyder børnevenlige pools, og en del begynder også at have særligt uddannet personale til at tage sig gæsternes børn på samme måde, som det kendes fra børn i las vegascharterturistmålene. Reelle babysittere er heller ikke et ukendt fænomen.

Børn under tolv år bor ofte gratis på samme værelse som forældrene, og buffeter med særlige retter tilberedt til børn er en fast bestanddel af mange hotellers tilbud.

En stor del af byens underholdningstilbud er yderst relevante for børn og barnlige sjæle, så der er rigeligt at få tiden til at gå med – Las Vegas lægger f.eks. baner/græs/haller etc. til adskillige store sportsbegivenheder hvert eneste år.

Husk dog, at casinoerne ikke tillader børn at spille, og at The Strip har udgangsforbud for børn under 18 år efter klokken 21.00, med mindre de er ifølge med voksne.

 Golf i Vegas

Hvis du tror, at det ikke er værd at tage dine golfkøller med til Las Vegas, kan du godt tro om igen. Faktisk findes der over 50 fremragende baner i Las Vegas, og nogle af dem betragtes endda som blandt de bedste i verden.

Golflegender som Jack Nicklaus, Arnold Palmer og Robert Trent Jones Jr. har alle designet baner, der ligger i Las Vegas-området, og generelt er standarden meget høj.

Billigt at spille? Det afgør din bankroll, men bemærk at nogle af banerne koster op til 500 dollars at spille. På de baner vil du dog også opleve ekstraordinær service.

Her er vores liste over de fem bedste golfbaner, som vi vil anbefale dig at besøge, hvis du vil krydre dit ophold i Las Vegas med et slag golf.

5. Bear’s Best Golf Club                                  

Jack Nicklaus med tilnavnet ”Golden Bear” har virkelig bygget en bane, der vil tilfredsstille fansene. Han har udvalgt 18 af sine favorithuller fra baner verden over og lavet kopier af dem på denne bane.bears best golfclub

Så hvis man er meget golfinteresseret og har set masser af turneringer på TV, vil en runde på denne bane være lidt en slags ”Greatest Hits”. Mange spillere har også sat denne bane på deres topliste.

Faktisk får man også god værdi for pengene her. Green fee-priserne starter ved $89 og det er en meget rimelig pris, når man tager forholdene og servicen på denne bane i betragtning. Man vil også få svært ved at finde en billigere bane, der er designet af selveste Jack Nicklaus.

Banen ligger i Las Vegas vestlige udkant, så man får fantastisk udsigt mod bjergene med i prisen.

4. Rio Secco Golf Club

Rio Casino er kendt som stedet, hvor World Series of Poker spilles hvert år, og hvis man i forvejen er der for at spille poker, så er et slag golf også værd at få med. Rio Secco Golf Club er en del af Rio-kæden, men det ligger dog ikke ved siden af det legendariske casino.

Her skal man ud i den sydøstlige del af byen for at finde denne flotte bane, hvor man føler sig som at være ude i ørkenen med kløfter og kaktusser som forhindringer.rio secco golf las vegas

Som noget helt specielt har man på Rio Secco mulighed for at få en T-mate med sig på runden. En T-mate er en ung og nydelig kvinde, som fungerer som caddy og ledsager, så selv hvis man spiller en dårlig runde, bliver det en god dag.

Rio Secco har dog også en særdeles seriøst skær over sig, da Tiger Woods tidligere træner, Butch Harmon, har sin egen golfskole her.

Green fees er pebrede, og i weekenden skal man lægge $295 for at spille en runde. På hverdage kan man slippe med mellem $100 og $175, så her får man mest for pengene.

3. TPC Las Vegas

Denne bane er tidligere kendt som TPC at the Canyons, men i dag går den under navnet TPC Las Vegas. Den har været vært for turneringer som Las Vegas Invitational, så her vil amatørspillerne normalt blive sat på en prøve.

TPC Las Vegas er kendt som en af de mest autentiske golfbaner i Las Vegas, da der kun er en enkelt vandhazard at bekymre sig om. Hullerne er lange men lige, og det er måske ikke nogen overraskelse, at hard-hitteren John DalyTPC golf las vegas har banerekorden med 62 slag.

Men vær forberedt på, at du kommer i ret store problemer, hvis du ikke kan slå lige, da roughen er fyldt med buske og træer.

Du kan spille denne fantastiske bane for $119-$199 i hverdagene, og i weekenden skal du hoste op med $219.

2. Royal Links Golf Club

Hvis du har drømt om at spille de berømte links-baner i det britiske, kan du spare dig turen og nøjes med at spille denne bane.

Alle hullerne er inspireret af berømte huller fra baner som Turnberry, Royal Troon og naturligvis den legendariske St. Andrews-bane.royal links golf las vegas

Og ja, man kan faktisk godt føle sig hensat til en links-bane i det nordlige Skotland, når man står på Royal Links Golf Club, selvom solen bager ned og ikke en vind rører sig. Banen er nemlig ligeså svær, som en rigtig links-bane, hvilket understreges af, at banerekorden tilhører Tiger Woods og er på 67. Det siges, at da Tiger spillede banen, kunne han huske, hvordan hvert hul skal spilles, da han genkendte hullerne fra deres hjemland.

Så hvor meget koster det at spille f.eks. det berømte ”Road Hole” i Sin City? Ikke så slemt, men man skal forvente mellem $117 og $225 på hverdage og lidt mere i weekenden. Det er nødvendigt at reservere tee time i forvejen.

1. Paiute Resort, Las Vegas

Førstepladsen indehaves af Paiute Resort, designet af Peter Dye. Denne bane formår at få det bedste frem i alle spillere, og du får sikkert brug for samtlige køller i din bag.

Bløde greens, fire søer og en del fairway-bunkere udfordrer golfspillere på alle niveauer, og da banen ligger ti minutters kørsel udenfor byen, får du samtidig mulighed for at opleve Nevadas storslåede natur. Du kan blandt andet se yucca-palmer, der er smukt integreret i bane-layoutet.paiute resort las vegas

Der er hele tre baner i dette resort, hvor Wolf-banen er den længste – faktisk den længste i Nevada. Det er også den dyreste af de tre, men for alle tre baner gælder det, at det er god værdi for pengene.

På hverdage koster det mellem $59 og $129 for Wolf-banen, mens de øvrige to baner, Snow Mountain og Sun Mountain, er mellem $59 og $109. I weekenden er det ca. $20 dyrere, men sammenlignet med de øvrige baner i vores liste, er det billigt. Så det er klart værd at tage taxaen ud til Paiute Resort nord-vest for Sin City.

De Bedste Restauranter i Vegas

Las Vegas har meget andet at byde på end casinospil. Shopping, barer og natklubber finder du indenfor kort gåafstand af blackjackbordene og spilleautomaterne.

Også her har du mulighed for at få nogle af de største kulinariske oplevelser i dit liv. Las Vegas er fyldt med restauranter, og flere af dem er i absolut verdensklasse, og hvis du vil gøre din gevinst uforglemmelig, er det absolut værd at gå på en god restaurant.

Her giver vi vores bud på de restauranter, hvor det er værd at fejre en gevinst i Las Vegas.

Joel Robuchon: Den franske kok Joel Robuchon har restauranter i flere byer rundt om i verden, men det er kun i Hong Kong, Macau og Las Vegas, at det er en tre-stjernet Michelin-restaurant. Så vær forberedt på at tage dit stiveste puds for at komme ind her.

Maden er fra det franske køkken, og en uendelig strøm af lækre delikatesser kommer forbi dit bord i løbet af middagen. Restauranten finder du på MGM Grand.

L'Atelier de Joel Robuchon: Hvis du mener, at priserne i den ovennævnte restaurant er liiiige en tand for høje, eller hvis du har glemt jakkesættet eller balkjolen derhjemme , så prøv Joel Robuchons anden restaurant. Den ligger også på MGM Grand og giver den samme kulinariske oplevelse, dog i lidt mindre eksklusive omgivelser.

N9NE Steakhouse: Hvis du hellere vil sætte tænderne i en stor saftig bøf, så er dette stedet. N9NE Steakhouse (se billede i starten af artiklen) på Palms har været et favoritsted for bøfelskere i årevis, så hvis du ikke går fra dette sted med en fyldt mave, er det fordi, at du er vegetar.

sushi samba i las vegasStripsteak: Michael Minas restaurant Stripsteak på Mandalay Bay har taget traditionelle opskrifter og givet dem et moderne tvist. Blandt andet serverer man pommes frites stegt i andefedt. Som navnet indikerer, er det dog bøfferne, der er i højsædet, men du vil opleve dem på lidt anderledes vis end på Jensens Bøfhus.

Alize: Denne restaurant finder du på toppen af Palms, og her vil du opleve et fusionskøkken, dog med størst inspiration fra det franske. Der er samtidig en afslappet atmosfære, og betjeningen er i topklasse. Sørg for at få et bord ved vinduet, så du får den fantastiske udsigt med i købet.

Sushisamba: Vores personlige favorit er denne restaurant, hvor det er knapt så dyrt som de ovennævnte steder, men stadig utroligt lækkert. Sushisamba er en unik blanding af det japanske, brasilianske og peruvianske køkken, hvilket vi tvivler på, at du har prøvet før.

Samtidig er interiøret meget spændende, og selv et besøg på toilettet er en speciel oplevelse.

Ekstremsport i Las Vegas

Der er masser af måder at få et adrenalinkick på i Las Vegas. Og her tænker vi ikke kun på, når du står i casinoet og er tæt på at vinde den store gevinst.

Las Vegas byder nemlig på mange fede muligheder, hvis du er til ekstremsport. Både i selve midtbyen samt i nærområdet kan du prøve nogle ting, som du ikke kan prøve ret mange andre steder i verden, og som nok skal få adrenalinen til at pumpe i kroppen.

Du behøver ikke at være professionel, da der er eksperter og udstyr på stedet, så du kan vende sikkert hjem igen.

Det eneste, du skal medbringe, er en god portion mod – samt en del dollarsedler, da det ikke er de billigste aktiviteter i Las Vegas.

Her kan du se et udpluk af, hvordan du kan få et ordentlig adrenalinkick.

Richard Petty Driving Experience

Måske har du set på TV de amerikanske Nascar-løb, hvor såkaldte ”flydere” drøner rundt på en oval bane i timevis – kun afbrudt af et par spektakulære uheld. I Las Vegas findes der også en af de ovale baner, og du kan selv få lov til at sidde bag rattet i en rigtig Nascar-racer.

Tager man imod Rookie-pakken fra Richard Petty Driving Experience (Richard Petty er en tidligere Nascar-kører), koster det omkring $549 for at få lov til at køre otte omgange på Las Vegas Motor Speedway. Forinden får man introduktion til, hvordan man behersker de mange hestekræfter, og når man er kommet i mål, får man et certifikat som bevis på bedriften.

Foretrækker man i stedet at nyde turen og lade en professionel sidde bag rattet, slipper man med $159 for tre omgange.  En omgang tager ca. 35 sekunder.

http://www.drivepetty.com/experiences

Vegas Indoor Skydiving

Hvordan hulen kan man lave faldskærmsudspring indendørs? Det kan man se i Vegas Indoor Skidiving.

Oplevelsen er helt ufarlig, da man selvfølgelig ikke skal hoppe ud af noget fly. Rent praktisk fungerer det sådan, at man bliver holdt oppe af en vindtunnel, og så kan man ellers hænge i luften og forsøge at holde balancen.

Man behøver ikke at have erfaring med faldskærmsudspring for at prøve dette, og man får udstyr på stedet. Der er dog enkelte krav til vægt og højde, da der kan være problemer med at holde sig oppe, hvis man vejer over 105 kg.

Oplevelsen koster $85 for en time, hvis man er begynder.

Flightlinez Bootleg Canyon

Hvis du efter denne oplevelse har fået mere lyst til at flyve, denne gang udendørs, så prøv zipliing. Det minder lidt om svævebanen hjemme på legepladsen, men her kommer du altså op på en fart omkring 80 km/t og hænger over en dyb kløft.

Oplevelsen koster minimum $159 og varer op til tre timer, og her kan man prøve fire forskellige ziplines. Man sidder i en slags sele, der er forbundet til et kabel, og så kan man ellers bare nyde udsigten og mærke vinden mod ansigtet.

De fire svævebaner har en samlet længde på over en kilometer, så man får rig lejlighed til at stifte bekendtskab med Nevada-ørkenen. Desuden er der en længere gåtur forbundet med at komme op til den øverste svævebane, så det er samtidig en natur-oplevelse.

http://www.flightlinezbootleg.com

Red Rock Climbing Center

Nevadas bjerge indbyder til at klatre, men det er nok mere sikkert at forsøge sig hos Red Rock Climbing Center.

Centret har et stort område med masser af vægge, der er designet af Tony Yaniro og Doug Englekirk, begge blandt verdenseliten i klatring.

Det koster kun $15 for et dagspas, og man kan leje sko og seler for rimelige penge.

Væggene er over 10 meter høje, så formår man at komme hele vejen op, får man både adrenalinen op at køre samt en god gang motion.

http://www.redrockclimbingcenter.com/

Top Gun Experience

At flyve et jetfly er måske ikke en ekstremsport, det er nok mere en profession. Men vi har taget denne her med alligevel, da det er nok noget af det vildeste, man kan lave i Las Vegas.

For $599 kan man komme til at flyve et jetfly og så ellers leve sig ind i Tom Cruises rolle som ’Maverick’ i Top Gun.

Er du klar? Vælg et casino og kom i gang!

En instruktør viser dig, hvordan du laver de forskellige manøvrer, så du behøver ikke at have erfaringer med at flyve, men du kan lave tricks som en professionel.

Udover adrenalinkicket kan du samtidig nyde en fantastisk udsigt over Las Vegas i de ca. 45 minutter, som oplevelsen varer.

http://www.skycombatace.com/experiences/top-gun/

 Det vidste du ikke

  • Da en af byens mest kendte performere, Paul Anka optrådte i Las Vegas for første gang, var han ikke gammel nok til at komme ind på casinoet.
  • Gangsteren Bugsy Siegel navngav sit casino, Flamingo efter sin kærestes lange ben.
  • En spillemaskine i Nevada skal have en tilbagebetalingsprocent på minimum 75%.
  • Den berømte neon-cowboy, Vegas Vic, er verdens største mekaniske neonskilt.
  • Den excentriske milliardær Howard Hughes boede engang så længe på Desert Inn, at han til sidst blev bedt om at forlade stedet. Han købte hele hotellet i stedet.
  • Kameler blev benyttet som pakdyr i Nevada så sent som i 1870.
  • Sytten af USA's tyve største hoteller ligger i Las Vegas.
  • Mafiaen har været synonym med Las Vegas, siden byen blev grundlagt. Byen byder derfor på et vaskeægte mafiamuseum, der slog dørene op for første gang i 2012.

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?