Videnskaben kan vinde i roulette

Videnskaben kan vinde i roulette

28 apr 2015 | 02:15 Forfatter: Casinotop10

Forskere knækker roulettens gåde med ny teknik baseret på fysikkens love.

For omkring 30 år siden slog den amerikanske fysiker J. Doyne Farmer sit navn fast i spilleverdenen, da han konstruerede en bærbar computer, der var i stand til at forbedre spillerens odds i roulette ganske betragteligt.

JDoyneFarmerFarmers computer benyttede sig af fysikkens love til at måle, beregne og analysere, hvor roulettekuglen sandsynligvis ville lande. Det drejede sig bl.a. om kuglens hastighed, om den studsede på kanten og meget andet.

Farmer havde regnet ud, at man ud fra disse parametre med en vis sandsynlighed kunne forudsige, hvor kuglen ville lægge sig.

Dette havde i sagens natur ikke været muligt tidligere, og selvom kuglen ikke altid landede på det præcise tal, Farmers computer havde forudset, så endte den som regel højst et par tal fra, og det gav alt andet lige spilleren en enorm fordel.

Datidens teknologi satte dog en begrænsning for udbredelsen af Farmers computer, og hvor store gevinster det i praksis var muligt at hente hjem med den.

Farmers forskning inspirerede Michael Small fra University of Western Australia i Perth og Michael Tse fra Hong Kong Polytechnic University til at videreudvikle computeren, og for nylig har de offentliggjort deres egen forskning i tidskriftet Chaos.

Small og Tse har udviklet et program ud fra Farmers opdagelser, der kan lægges ind i en moderne computer eller sågar en smartphone.

Ifølge udviklerne kan en spiller, bevæbnet med deres system, opnå en fordel over for casinoet på helt op til 18%, hvilket er mere end rigeligt til at sikre sig et markant overskud på ganske kort tid.

Casinoerne er ikke hjælpeløse

Inden du farer ud og investerer i Small og Tses computerprogram, bør du dog tage i betragtning, at casinoerne på ingen måde har tænkt sig at lade deres gudfugl udplyndre af teknisk kyndige storspillere.

For det første har mange casinoer allerede forbudt, at spillere har deres smartphones fremme, mens de spiller, og hvis du overvejer Google Glasses eller lignende, så er der som regel forbud mod at medbringe dem på casinoer i det hele taget.

Skulle entreprenante sjæle alligevel få held med at anvende computerkraft i kampen mod rouletten, skal casinoerne nok finde ud af at ændre på den måde roulettekuglen igangsættes, på vægten af kuglen eller på anden måde foretage småjusteringer af spillet, så Small og Tses computerprogram går glip af de afgørende detaljer.

På onlinecasinoer er programmet selvfølgelig fuldstændig uanvendeligt, da roulettens udfald her afgøres af en tilfældighedsgenerator frem for fysikkens love.

Læs også: Roulette regler │ Roulette strategi

Enkelt og sjovt

De ville nu også være trist, hvis rouletten blev besejret for alvor. Hvis casinoerne ikke var i stand til at finde modtræk, ville der ikke gå mange minutter, før rouletten kun var noget, vi kunne læse om i historiebøgerne – og det er spillet nu engang for sjovt til.

Det hele går ud på at gætte, hvor på roulettehjulet den lille kugle lander. Så snart kuglen finder ro, ved du om du har vundet eller ej, men i den korte tid hjulet snurrer, er adrenalinen på sit højeste, og spændingen maksimal.

Nogle satser på et enkelt tal, mens andre satser på flere ad gangen eller hele serier af tal, som f.eks. alle de røde eller tallene fra 1 til 18.

Jo færre tal, du spiller på, jo større gevinst og vice versa.

Kigger du ud over fysikkens love og Farmer, Small og Tses systemer, er der ingen måde at vide, hvor kuglen lander, så hvordan, du placerer din indsats, er helt op til dig selv.

Drømmen om at sprænge banken 

Rouletten er for de fleste et spil om held, og da visse personer bare er mere heldige end andre, er historien da også fyldt af spillere, der har sikret sig store gevinster på det lille hjul.

En af de mest berømte er Joseph Jagger, der gik målrettet efter rouletten på casinoet i Monte Carlo. I 1873 havde Jagger nemlig lagt mærke til, at et af casinoets roulettehjul var en anelse skævt, så kuglen landede på visse tal oftere end andre.

Jagger udnyttede sin viden med hård hånd, og inden casinoet havde regnet ud, hvad han havde gang i, var han sluppet af sted med størstedelen af casinoets penge, og han blev derfor den første spiller, der sprængte banken.Joseph Jagger

Historien om den anden spiller, der sprængte banken i Monte Carlo, er om muligt endnu mere spektakulær.

I 1891 kom Charles Wells til Monte Carlo med omkring £4.000 på lommen (som han for øvrigt havde anskaffet sig på ikke helt etisk vis).

Wells viste sig ufattelig heldig og vandt blandt andet på et tidspunkt 23 gange ud af 30 spil og på et andet tidspunkt fem gange i træk ved at spille på tallet 5.

I alt lykkedes det Wells at sprænge banken ikke mindre end syv forskellige gange.

Det er aldrig blevet opdaget, hvordan Wells slog rouletten, selvom mange har forsøgt at forklare det med mere eller mindre lødige teorier.

Casinoet selv hyrede detektiver for at få bugt med Wells hemmelige teknik, men heller ikke de fandt noget at udsætte på den heldige vinder.

Charles Wells selv hævdede til sin død, at han bare havde været heldig.

Spil aldrig for mere, end du har råd til

Medmindre du er udstyret med held a la Wells, er der god grund til at holde godt styr på, hvor meget du spiller for.

Det er ikke muligt (uden Small of Tses program) at regne ud, hvor roulettekuglen ender, men du kan regne ud, hvor meget du har råd til at spille for.

Den bedste metode er at opstille et spillebudget for en uge eller en måned og derefter bestemme, hvor meget du må spille for i den enkelte session.

Budgettet skal selvfølgelig også indeholde en passus om, hvad der skal ske med eventuelle gevinster. Skal de lægges til side, eller indgår de i budgettet, så der er mere at spille for?

Under alle omstændigheder er det absolut vigtigste, at du holder dig til dit budget, når det først er lagt.

Læs også: Hvordan bliver man oddsætter?

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?