Verdens 50 bedst betalte sportsfolk

Verdens 50 bedst betalte sportsfolk

26 feb 2013 | 01:48 Forfatter: Casinotop10

Der er penge i sport – rigtigt mange penge. Se her hvilke sportsfolk, der tjener mest.

Sportsstjerner er kendt for at være gamblere, og gennem årene har der været indtil flere historier om sportsfolk, der har brugt mange penge på casino – blandt andet Michael Jordan og Tiger Woods.

Men de har også en del penge at brænde af. Faktisk modtager nogle sportsfolk så skyhøje lønninger, at selv en jackpot-gevinst på slots bare vil være en dråbe i havet for dem.

Det kan man se i listen over de bedst betalte sportsfolk, som magasinet Forbes har udarbejdet på baggrund af udøvernes indkomst fra juni 2011 til juni 2012.

Lidt overraskende for os europæere er der faktisk kun tre fodboldspillere i top 50. Og med mindre du er generelt interesserede i amerikanske sportsgrene som Nascar-løb, baseball, basketball og amerikansk fodbold, vil du sikkert ikke genkende mange af navnene, der er placeret mellem 50 og 10.

Desuden viser listen, at de høje lønninger er forbeholdt det stærke køn. Eneste kvinde blandt de 50 højest lønnede er tennisspilleren Maria Sharapova.

Vi bringer her placeringerne fra 50 til 1:

50. Michael Vick (22 mio dollars): Amerikansk fodboldspiller, som var en af NFL-ligaens største profiler hos Atlanta Falcons, indtil han blev arresteret i en speget sag om væddemål på hundeslagsmål i 2007. Han er dog vendt tilbage med succes i Philadelphia Eagles.

49. Vernon Wells (22,1 mio dollars): Utroligt, at man kan få så meget for at spille rundbold, men Vernon Wells er en af mange velbetalte stjerner i baseball.

48. Luke Donald (22,2 mio dollars): Engelsk golfspiller, der har været etter på verdensranglisten det meste af 2011 og 2012, indtil han blev overhalet af Rory McIlroy.

47. Tony Stewart (22,3 mio dollars): I den amerikanske Nascar-serie kører bilerne næsten udelukkende rundt på ovale baner, så man bliver helt rundtossede. En af de bedste kørere i serien er Tony Stewart, som har vundet mesterskabet tre gange.

46. Amar’e Stoudemire (22,7 mio dollars): En af NBA-ligaens allerstørste stjerner, som desværre har været meget plaget af skader. Udover at spille basket har han også sin egen tøjkollektion og pladeselskab.

45. Mark Teixeira (22,8 mio dollars): Baseball-spiller, som har rekorden i at lave flest homeruns fra begge sider – altså kan han både svinge med battet fra højre og venstre side. 12 er det indtil blevet til i karrieren.

44. Carmelo Anthony (22,9 mio dollars): Spiller nu for New York Knicks i NBA men er nok bedst kendt for sin tid i Denver Nuggets, hvor han var det store stjerne. Er også kendt for et par episoder med lovens lange arm.

43. Ben Roetlisberger (23,3 mio dollars): Quarterback for Pittsburg Steelers, som han førte til sejr i Superbowl allerede i sin anden sæson som for holdet som 23-årig. Bedriften blev gentaget i 2008.

42. Jeff Gordon (23,6 mio dollars): Amerikansk racerkører i Nascar-serien. Han blev den første Nascar-kører til at vinde over 100 millioner dollars i præmiepenge i karrieren, så han har jo god brug fro 23,6 millioner dollars om året i løn.

40. Johan Santana (23,8 mio dollars): Baseball-pitcher fra Venezuela, først i Minnesota Twins og senere New York Mets.

Mark Teixeira

Der er mange penge i baseball, her Mark Teixeira. Foto: WIkipedia

40. CC Sabathia (23,8 mio dollars): En anden succesfuld baseball-pitcher, som nu hæver en fed hyre i New York Yankees.

39. Ichiro Suzuki (24 mio dollars): Japans bedst betalte baseball-spiller, som til dagligt spiller i New York Yankees. Han er efterhånden blevet 39 år og ikke så god som tidligere, men hans spillertrøje storsælger stadig i hjemlandet.

38. Mark Sanchez (24,2 mio dollars): Succesfuld quarterback i New York Jets – hm, der begynder efterhånden at tegne sig et mønster af, at man tjener gode penge på at spille for en klub i New York…

37. Wayne Rooney (24,3 mio dollars): Den første ”rigtige” fodbold-spiller i top 50. Manchester United-stjernen er i øvrigt den bedst betalte i den engelske Premier League, hvilket måske vil overraske nogle.

36. Derek Jeter (24,5 mio dollars): Tro det eller lad være, men en baseball-spiller på 38 år tjener mere end Wayne Rooney! Godt nok har han vundet 5 mesterskaber med New York Yankees, men alligevel…

35. Dwayne Wade (24,7 mio dollars): Point guard for NBA-holdet Miami Heat, hvor han sammen med LeBron James har gjort holdet til tophold næsten hvert år.

34. Kevin Durant (25,5 mio dollars): Forward for Oklahoma City Thunder i NBA. Er kun 24 år og godt på vej til at blive en af ligaens største profiler.

33. Dwight Howard (25,6 mio dollars): Endnu en basket-stjerne, som spiller for Los Angeles Lakers. Udover at være betragtet for at være en af verdens bedste under kurven, er Howard også kendt for at være meget religiøs og give meget til velgørenhed.

32. LaMarr Woodley (26,5 mio dollars): En af de mest berømte linebackers i amerikansk fodbold, og har fået klistret dette slogan på sig: ”Guns don't kill people. LaMarr Woodley kills people”.

31. Mahendra Singh Dhoni (26,5 mio dollars): Anfører for det indiske landhold i cricket, hvilket er en stor ting på de kanter. Faktisk så stor, at han er Indiens bedst betalte sportsmand.

30. Eli Manning (26,6 mio dollars): Quarterback for New York Giants i NFL. Hans storebror Peyton finder man i øvrigt lidt længere oppe på listen.

 

Maria Sharapova Wikipedia

Smukke Maria Sharapova er den bedst betalte kvindelige atlet. Foto: Wikipedia

29. Joe Mauer (27 mio dollars): Baseball-spiller for Minnesota Twins, men generelt lidt af et multitalent indenfor sport, da han også var et stort talent indenfor amerikansk fodbold.

28. Tom Brady (27,1 mio dollars): En af NFL-historiens allerbedste quarterbacks, som har formået at vinde tre Superbowls. Han har desuden fået hæderen som bedste spiller i Superbowl to gange, hvilket kun legendariske Joe Montana har opnået før ham.

27. Sam Bradford (27,8 mio dollars): Talentfuld quarterback, der kun spiller sin tredje sæson i NFL for St Louis Rams men allerede får en fyrstelig hyre for det.            

26. Maria Sharapova (27,9 mio dollars): Den russiske tennisstjerne er listens eneste kvindelige islæt. Selvom hun har været en stjerne i mange år, er hun faktisk stadig kun 25 år.

25. Vladimir Klitschko (28 mio dollars): Den ukrainske sværvægtsbokser har adskillige mesterskabsbælter at vise frem, og han kan samtidig låne lidt fra sin storebror Vitali.

24. Lewis Hamilton (28 mio dollars): Engelsk Formel 1-stjerne, som vandt sit første verdensmesterskab i 2008. Han har nu forladt McLaren-holdet til fordel for Mercedes, hvilket sikkert ikke har sendt ham længere ned ad listen.

23. Dale Earnhardt Jr. (28,2 mio dollars): Endnu en Nascar-kører på listen. Han er umådelig populær, selvom han ikke har vundet de store titler, men det hænger måske sammen med, at hans far var en meget succesfuld Nascar-kører, som blev dræbt i et uheld i 2001.

22. Darrelle Revis (28,3 mio dollars): Spiller til dagligt i New York Jets, hvor han er cornerback. Revis regnes som en af ligaens bedste på sin position og har været med i Pro Bowl fire gange fra 2008 til 2011.

21. Michael Schumacher (30 mio dollars): I 2010 gjorde eks-verdensmesteren i Formel 1 comeback, og det gjorde han ikke gratis. Succes oplevede han dog ikke meget af, men han havde trods alt også syv verdensmesterskaber bag sig. Har nu hængt kørehandskerne på hylden igen.

20. Valentino Rossi (30 mio dollars): Italiensk motorcykel-kører, som har vundet verdensmesterskaberne indtil flere gange. De seneste år har han dog ikke vundet meget.

Michael Schumacher

Michael Schumacher. Foto: Wikipedia

19. Fernando Alonso (32 mio dollars): Har vundet Formal 1-verdensmesterskabet to gange og var tæt på sidste år, hvor han måtte overgive sig til Sebastian Vettel. Spanieren kører i den røde Ferrari-racer og bliver godt betalt for det.

18.  Alex Rodriguez (33 mio dollars): I 2007 skrev denne baseball-stjerne en 10-årig kontrakt med New York Yankees, der ville give ham intet mindre end 275 millioner dollars i perioden. Det gør ham til den bedst betalte baseball-spiller i verden.

17. Mario Williams (33,2 mio dollars): 28-årig defensive end, som i 2012 skiftede til Buffalo Bills med en aftale i bagagen, der gjorde ham til den bedst betalte forsvarsspiller i NFL. Nuvel, han er også næsten to meter høj og vejer over 130 kg!

16. Rafael Nadal (33,2 mio dollars): Den spanske tennisstjerne har tjent millioner på at hente titler hjem på alverdens tennisbaner. Desuden har han en lukrativ sponsoraftale med PokerStars.

 

 

 

Prøv lykken i dag

Der kan være vilkår og krav forbundet til disse tilbud.

15. Charles Johnson (34,4 mio dollars): Ligesom Mario Williams er Charles Johnson defensive end i NFL, og han tager sig også godt betalt. De 34 millioner dollars gjorde ham til den bedst betalte forsvarsspiller i 2011.

14. Ndamukong Suh (36 mio dollars): Endnu et stort skur af en forsvarsspiller fra NFL. Suh spiller for Detroit Lions, og har endnu ikke høstet de store titler, men det satser klubben på kommer.

13. Larry Fitzgerald (36,8 mio dollars): Wide receiver for NFL-klubben Arizona Cardinals, hvor han er den store stjerne. Her har han lavet en 8-årig kontrakt.

12. Haloti Ngata (37,3 mio dollars): Ngata holder sammen på forsvaret hos de forsvarende Superbowl-mester fra Baltimore Ravens. Han har været med i Pro Bowl de seneste fire år i træk.

11. Lionel Messi (39 mio dollars): Barcelona-stjernen har modtaget FIFAs Guldbold de seneste tre år i træk efter sine præstationer i den spanske liga og Champions League. Selvom potentialet endnu ikke er blevet indfriet på det argentinske landshold, er hæderen som verdens bedste fodboldspiller fuldt fortjent.

10. Peyton Manning (42,2 mio dollars): Quarterback i Denver Broncos, men hvem han lavede en fem-årig kontrakt med i 2012 – og nok fik lidt ekstra i lønningsposen for det. Desuden har han et par store sponsoraftaler.

9. Cristiano Ronaldo (42,5 mio dollars): Den portugisiske angriber fik en ordentlig pose penge for at skifte fra Manchester United til Real Madrid. Desuden har han et sponsorat med Nike, der giver ham lidt ekstra smør på brødet.

Er du klar? Vælg et casino og kom i gang!

8. David Beckham (46 mio dollars): Selvom han er ”over the hill”, tjener Beckham stadig millioner. Hans løn er ikke den største (i hans nye klub Paris SG giver han endda sin løn til velgørenhed), men han scorer i stedet kassen på sponsorater.

7. Phil Mickelson (47,8 mio dollars): Man kan være fræk at kalde Mickelson for verdens bedste betalte venstrehånd. Han tjener nemlig over 40 millioner dollars på sponsoraftaler med blandt andet Rolex.

6. Kobe Bryant (52,2 mio dollars): NBA-stjernen er efterhånden blevet 34 år og er stadig på toppen. Det afspejler sig også på lønsedlen, hvor han angiveligt er den bedst betalte spiller. Desuden har han et stort sponsorat med Nike.

5. Roger Federer (52,7 mio dollars): Schweizeren har med sit sympatiske og stilfulde ydre trukket masser af sponsorer til sig, blandt andet Nike og Rolex. Han vinder færre turneringer på banen år for år, men han er stadig en af verdens mest profilerede sportsstjerner.

Tiger Woods

Tiger Woods er nede på en tredjeplads

4. LeBron James (53 mio dollars): Miami Heat-stjernen får mindre i løn end Bryant, men til gengæld er sponsorerne vilde med den store amerikaner med de mange tatoveringer.

3. Tiger Woods (59,4 mio dollars): Sponsorerne har tidligere stået i kø hos Woods, da han fejede al modstand til side. Så kom sagerne om sidespring og sex-afhængighed, der kostede ham en del af porteføljen og færre præmiepenge. Men han er stadig nummer tre på listen utroligt nok.

2. Manny Pacquiao (62 mio dollars): Øverst på listen finder man to boksere. På andenpladsen er det Manny Pacquiao, som er uhyre populær i Asien og i særdeleshed hjemlandet Filippinerne. Hans kampe sendes på pay-per-view, hvilket giver ham store indtægter.

1. Floyd Mayweather (85 mio dollars): Den amerikanske bokser har tilnavnet ”Money”, hvilket han dog er blevet kaldt før han indtog førstepladsen her. Han er ubesejret som bokser og regnes som den bedste pund-for-pund-bokser i verden. Desuden har han sit eget promoter-firma, så han maksimerer indtjeningen i forbindelse med hans kampe.

Artikelfoto af Floyd Mayweather: Wikipedia

 

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?