Morten Rønde forsvarer det gode spil

Morten Rønde forsvarer det gode spil

28 jan 2015 | 15:03 Forfatter: John de Summer-Brason

Som chef for Danish Online Gambling Association arbejder juristen Morten Rønde på at skabe lighed mellem de forskellige spilleudbydere

Man skal lige regne den ud, når man besøger Morten Rønde i hans domicil i den hippe del af Kødbyen. Udefra ligner Danish Online Gambling Association (DOGA) en af storbyens små oaser, en hip café med mennesker i ivrig samtale eller fordybede i deres laptop. Navnet på caféen er i øvrigt NOHO. Det er først når man kommer op på første sal, at et kontorlandskab åbner sig med DOGA som en del af et ungt kreativt miljø. På caféens bagvæg står der i flammende neon ordene PLAY. Ovenpå, hvor der arbejdes, hedder det tilsvarende WORK. DOGA repræsenterer ikke mindst en række kendte udenlandske spilleudbydere - som har gjort sig den umage at erhverve dansk licens og dermed er blevet danske spilleudbydere.

Kødbyen er fyldt med iværksættere, og Morten Rønde, 41, er på sin egen måde også en iværksætter. Fra slutningen af sit jura-studium har han arbejdet for Spillemyndigheden, der er en selvstændig myndighed under Skatteministeriet som fører tilsyn med spilleudbyderne.

Startede Spillemyndigheden

”Jeg har faktisk været med til at starte Spillemyndigheden, hvor jeg arbejdede i 12 år. Det sidste jeg lavede var at skrive den nye lovgivning som liberaliserede spillemarkedet og lovliggjorde online betting og casinospil.”

Du er fantastisk godt inde i spillelovgivningen!

”Selvfølgelig er jeg det,” smiler Morten Rønde, mens expressomaskinen syder og sprutter i baggrunden. ”Det gjorde det muligt for mig at starte en brancheorganisation. Jeg havde været i kontakt med de fleste af spilleudbyderne. Da jeg var færdig med lovgivningen spurgte jeg, om de var interesseret at lave en brancheorganisation. Jeg kunne se, at de fleste af dem er ikke etableret i Danmark. Selv dem der er etableret, har ikke så mange mennesker i Danmark. Så det er ikke så nemt at have folk til at hjælpe sig med alle de praktiske ting, lovgivning og fortolkning. Når man ikke har brug for landets lovgivning, har man brug for et talerør.

Det var der faktisk en række af dem der var enige i. Alternativet for dem ville have været, at de hver for sig skulle have en advokat og et PR-bureau.”

Mange af de kendte er med

Resultatet af Morten Røndes initiativ er at adskillige af de store spiludbydere, som du også kender her fra Casinotop10.dk – Betfair, Betsson, Betsafe, NordicBet, PokerStars, Bet365, Unibet, TivoliCasino, Spillehallen.dk, SkillOnNet, DanskUnderholdning, Ladbrokes – er gået sammen om et fælles sekretariat.

”Vi prøver at skabe de bedste rammer for spilleindustrien,” hedder det fra direktøren for DOGA, der har fået travlt her på det sidste. Anledningen er dagbladet Politikens massive dækning af alle mulige uregelmæssigheder hos det statslige monopolforetagende Danske Spil. Danske Spil har de sidste uger måttet stå model til en masse støj omkring hvidvaskning af hash-penge, matchfixing af fodboldkampe, markedsføring under falsk flag, Danske Spil-forhandleres ulovlige spil for mindreårige og videre i den dur.

Danish Online Gambling Association

danish online gambling associationMorten Rønde har, som han skal, benyttet lejligheden til at tale monopolet imod, for at henvise til, at nogle spil fungerer bedre, når der er tilnærmelsesvis fri konkurrence på spillemarkedet.

Når jeg spørger ham, hvad pokker der gør, at Danske Spil pludselig er så meget i modvind, svarer han diplomatisk og passende for en mand, der gerne vil høres af politikkerne på Christiansborg:

”Jeg håber det resulterer i, at Danske Licens Spil bliver solgt fra på et eller andet tidspunkt. Alt andet vil ikke give mening. Forhåbentlig opper de også standarderne for, hvordan man skal udbyde spil. Jeg er i virkeligheden ikke særlig glad for de der historier, for det smitter ligesom lidt negativt af på resten af industrien, når de ikke overholder reglerne. Så kan det være at den almindelige gennemsnitsdansker tænker; sådan er det bare med de der spilleudbydere. Og sådan mener jeg ikke det er!”

Trækker på erfaringer Europa over

Morten Rønde henviser til, at hans medlemmer løbende indretter sig efter best practice rundt om i EU. Adskillige af spiludbyderne hører hjemme på Malta, men der er også dem der mest trækker på britiske erfaringer, og nogle gange opdager online-udbyderne, at de kan lære af praksis fra et helt andet sted, end de troede. Derfor er hans medlemmer parat til at gøre det bedre end Danske Spil:

”Danske Spil kunne for længe siden have lavet et spillekort. De kunne have været lidt offensive og sagt: Vi vil gerne beskytte forbrugerne. Det koster lidt på bundlinjen. Men det synes vi er vigtigt… Det virker, som om de springer over, hvor gærdet er lavest.”

Når jeg spørger Morten Rønde, hvor trenden er i europæisk gambling, gør han straks klart, at lige præcis dét kan være svært at forudse: ”Det gode og det dårlige ved spillebranchen er, at det er meget, meget svært at se mere end to år ud i fremtiden. Lige pludselig kan der komme en ny måde at spille på, som gør, at hele markedet flytter sig hurtigt. Det er karakteristisk for markedet, at det kan flytte sig rigtig, rigtig hurtigt. Også selv om du har et brand, der er en vis loyalitet over for. Hvis ikke du har de rigtig produkter, så kan du lynhurtigt miste markedet igen.

Fremtiden for online-gambling

Du kan ikke konkret se nogen nye trends, der står til at stige?  

Det som er steget i år er live-betting på grund af den mobile platform. I dag er omsætningen i Danmark på over 50 % på mobiler! Og det er ikke slut med at stige. Casino-produkterne bevæger sig også over på mobil, men det går lidt langsommere. Mobilerne bliver større og hurtigere. Selv om kun 15-20 % af online-casino i dag er på mobil-platformen, så tror jeg at det vil blive langt større. Jeg kan kun se vækst de næste 2-3 år,” slutter de private spiludbyderes talsmand og cheflobbyist, men har så lige en lille afskedssalut som skal fyres af: ”De sidste to år har vist, at man godt kan drive spil, uden at det skal være Danske Spil. Forbrugerne har fået bedre produkter, synes vi. Staten tjener flere penge. Så vi tænker: Hvorfor ikke bare gå videre? Som vi ser det, er der en række spil der ikke bliver drevet særlig godt. Det virker fuldstændig oplagt at man skal sætte disse spil i fri konkurrence. Det er noget af det vi vil sige igen og igen, for at få politikkerne til at forstå, at fordi man holder op med at have monopol på det hele, betyder det ikke, at staten mister penge, eller spejderne eller sportsforeningerne mister penge. Vi vil gerne en god relation mellem gode formål og spil.”

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?