Kevin kan koste bookmakerne en bondegård

18 mar 2014 | 10:43 Forfatter:

Der er bookmakere.. og der er fremragende bookmakere! Selvom Tonni Munk Jensen fra NordicBet hører til sidste kategori, havde jeg i forbindelse med seneste interview ikke held med at få en kommentar fra ham op til Kevin Magnussens Formel 1-debut ved Australiens Grand Prix.

Det har Tonni sikkert gjort klogt i, for bookmakerne har faktisk ikke klaret oddsene i forbindelse med Mini-Mags sensationelle debut særlig godt.

Odds 4,00 på Top 3

Danske Spil havde sat en top tre-placering til Kevin Magnussen til odds 4,00. Og det var noget folk kunne li’. Ifølge BT 17.3. havde 60 % af de spillerede, der spillede på en driver i top tre på Oddset, satset på Kevin Magnussen.

Når Kevin-drengen foreløbig er et dyrt bekendtskab for Danske Spil skyldes det bl.a. at den tidligere Formel 1-kører Nicolai Kiesa som sportskommentar på 3+ i søndags sagde, at han syntes odds 4,00 på Kevin Magnussen i top tre lød rigtig fornuftigt. ”Og det tip kan vi se, at rigtig mange seere har fulgt,” hedder det fra oddsætteren Lasse Erdmann, Danske Spil – der melder en markant større interesse for Formel 1 i år.

Masser af podiepladser til Kevin?

Her på siden kan du se NordicBets faktisk meget fornuftige odds på Magnussen. Andre steder er der dog inkasseret pæne tab. F.eks. tilbød Betsafe odds 4,80, hvis Magnussen scorer fem eller flere podiepladser i løbet af 2014.

”Næsten 90 procent af alle indskud på væddemålet om podiepladser er lagt på, at Magnussen snupper mindst seks af slagsen. Og ovenpå gårsdagens andenplads, må vi nok sande, at vi var en tand for gavmilde,” hedder det fra Betsafes oddsætter Thomas Holm, der før det australske grand prix havde sat ”101 point eller flere” i odds 3,20. I dag står dette udfald i odds 1,95 hos Betsafe - og 1,80 hos NordicBet. kevin magnussen oddsene

Bookmakerne skal dog ikke fortvivle. Efter min mening er Kevin Magnussen nok et indiskutabelt stortalent, men han var formentlig også lettere begunstiget i det australske grand prix. Begunstiget, fordi McLaren-teamet tilsyneladende har været hurtigere til at omstille sig de nye Formel 1-regulativer, end flere af de kendte konkurrenter.

Store teknologiske omvæltninger

I forhold til de mange år med V8, V10 og V12-motorer, er motorerne nu downsized for at klassiske luksusbilsproducenter fortsat kan hente inspiration til deres egentlige produktion. Motorstørrelsen er sat ned til 1,6 liters V6 og effekten fra 750 HK til 600 HK.

Tror man at Formel 1 er gået en klasse ned, kan man godt tro om. For samtidig med indførelsen af mindre motorer, ændres det kinetiske hybridsystem ifølge tidsskriftet Ingeniøren 16.11.2013 fra KERS til ERS. Vi taler om bremseenergi som bliver omdannet til el. Varmen fra turboen bliver omdannet til energi. Med andre ord mere avancerede og miljøvenlige racerbilsmotorer.

Du kan følge med i de forskellige teams tekniske innovationer på den officielle Formel 1-hjemmeside. magnussen mercedes

Konkurrenter kan komme efter det

Men den pointe jeg vil frem til, er, at teams vi har set i Australiens Grand Prix som har gjort det bedst – Mercedes, Red Bull, MacLaren – i de kommende løb kan risikere at møde konkurrenter som får mere og mere hold på den nye avancerede teknologi. Og det kan, hvis man da ellers køber tanken om at McLaren har været mere omstillingsparate end de fleste, føre til, at Kevin Magnussen får mere og mere konkurrence.

Men det er jo et dansk stortalent vi ser blomstre. De næste løb tegner fantastisk spændende. Kevin Magnussen. Malaysias Grand Prix 30. marts. Med eller uden Malaysia Airlines Flight 370!

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?