Teenagere i håbløs spillegæld

Teenagere i håbløs spillegæld

21 dec 2015 | 10:40 Forfatter: John de Summer-Brason

I Randers har unge drenge oprettet falske annoncer på Den Blå Avis for at skrabe penge sammen til bundløs spillegæld

Noget af det bedste i tilværelsen er tillid! Dét, at du kan stole på andre, giver en enorm tryghed. Du føler dig simpelthen helt anderledes godt tilpas, når du kan stole på folk, end hvis du hele tiden skal holde på hat og briller.

Folk er fantastiske på Dba.dk

En ting, som jeg synes er fedt, er den store tillid som faktisk hersker på Dba.dk. Jeg har købt alt, fra helt bestemte bøger over møbler til biler og motorcykler. Jeg har flere gange været ude for, at folk har sendt mig ting pænt pakket ind, hvor det hele har været, som det skulle være, men hvor sælger godt kunne have stukket de overførte penge i lommen.

At det sidste er en mulighed, selv om folk man møder gennem Dba.dk i reglen er hamrendre flinke, viser en ny sag fra Randers, hvor en flok unge har opereret med fiktive varer på Dba.dk.

Østjyllands Politi arbejder her i juledagene med en sag, hvor en flok unge drenge er havnet i kriminalitet efter at have gamblet for en formue på Oddset.

Politiet er på sagen

“Der er spillet for rigtig mange penge, men drengene har også vundet noget, så der er ikke gælder for alle pengene,” siger politiassistent Carsten Andersen fra Østjyllands Politi. “Hvor meget gæld der er, ved vi ikke, men det er ret voldsomt, og det her er et problem, hvor vi kun har set toppen af isbjerget. Der er rigtig mange, der spiller, og vi ser, at det er yngre og yngre, der bliver fanget af det.”

Ifølge Randers Amtsavis har drengene også lånt penge af kammerater for at spille for. I det ene tilfælde har en dreng investeret mere end 200.000 kroner i spil. Man skal være 18 år for at Oddse, men kun 16 år for at spille Lotto.

I det ene tilfælde har forældrene til en af de mindreårige oprettet en særlig konto, deres dreng kunne spille ud fra. Men hele systemet er altså endt i kaos, hvor SSP-medarbejdere, politi og nu også medierne har taget over. Center for Ludomani er selvsagt også inde over.

Mens julefreden sænker sig, må man så håbe, at der igen opstår tillid på Den Blå Avis. Det er jo et surt show, hvis folk stoler på hinanden, også købt noget over nettet, betaler - og der så aldrig kommer noget.

NemID og PayPal

Dba.dk gør selv en del for at forhindre misbrug. En god ting er, når sælger registrerer sig med NemID. Med NemID får du garanti for, hvem sælger er. Hvis sælger, mod forventning, ikke sender varen, kan du kontakte supporten på Dba.dk - support@dba.dk - der så sender sælger en opfordring til at afslutte handlen. Hvis ikke sælger reagerer på det, kan Supporten inaktivere vedkommendes profil, så det bliver umuligt for vedkommende at sælge sine fiktive varer. Skuffede købere opfordres af Dba.dk til at kontakte Politiet.

Dba.dk opfordrer folk til at benytte sig af PayPal, der er en betalingstjeneste, hvor PayPal optræder som en slags mellemmand mellem køber og sælger. Hvis den fysiske vare ikke ankommer eller fremtræder i væsentlig anden form, får køber pengene tilbage fra PayPal. Men mon ikke vores unge gamblere får det lært?

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?