Poker står foran stort boom

Poker står foran stort boom

22 sep 2015 | 02:11 Forfatter: John de Summer-Brason

Du kan opleve den amerikanske stormester Phil Hellmuth unplugged på Reddit.com. Han varsler fremgang for poker

”Hej alle, jeg er Phil Hellmuth Jr. Nogle siger, at jeg er den bedste live turneringsspiller gennem tiderne, med mere end 18.000.000 dollars i gevinster. Med en rekord på 14 WSOP-armbånd og 52 WSOP finaleborde, blev jeg optaget i Poker Hall of Fame i 2007. Jeg fik øgenavnet ’Poker Brat’ for mine narrestreger ved pokerbordet. Jeg er også blevet bestsellerforfatter, har min egen tøjkollektion, poker app og har deltaget i flere TV-programmer og film. Jeg nyder at give til velgørenhed, især når den omfatter faldne politifolk og brandmænd, og jeg donerer ofte mine WSOP.”

Spørg om alting

Sådan præsenterer Phil Hellmuth, 51 år, sig selv på Reddit.com, der er en brugerstyret hjemmeside, hvor læserne hele tiden afgøre, hvad der er populært, og ikke populært. Flere kendte har lavet såkaldte AMA’er (Ask Me Anything) på Reddit.com. Det betyder i praksis, at de mest likede indlæg får stor opmærksomhed. Det gælder så også Phil Hellmuths, og der er fine poker-betroelser blandt hans bidrag. Det er for eksempel interessant at høre, hvad han mener om legaliseringen af online-poker i USA:

”Det er 100 % sikkert, at legaliseret online poker kommer. Det er simpelthen et spørgsmål om hvornår… Det er helt utroligt, at bare en person har stoppet legal online-poker: én person! Mr. Sheldon Adelson, der bruger 100 millioner dollars om året på at finansiere politikere. Omvendt kæmper poker-håbet David Baazov hårdt og effektivt for en legalisering. Jeg håber på fuld legalisering i Californien. Mange af os, også eksperterne, tror, at det vil sprede sig over hele USA.”

Venter et stort boom

Hellmuth mener kort sagt, at legalisering af online-poker vil generere et boom: ”Vi har set det i Italien, Frankrig og Rusland, hvor online-operatørerne næsten blev væltet omkuld, fordi de pludselig havde 10 gange så mange spillere som forventet…”

Det kræver sin mand at stille op til en AMA. Phil Hellmuth bliver for eksempel spurgt om han har knaldet med to tøser på en gang, og her svarer han diplomatisk: ”Nej, det har jeg ikke prøvet. Men jeg klager ikke. Jeg har været lykkelig gift i mere end 25 år.” Det skal siges, at Hellmuths hustru er uddannet psykiater, eller ’shrink’ som de siger overthere.

En Reddit-bruger har et spørgsmål til hans ’Poker Brat’-image – ’brat’ betyder møgunge – og det har Phil Hellmuth naturligvis også svar på. En ting er, at han e er kendt for at indtage sin stol længe efter at de andre har sat sig.  ”Det er meget uheldigt. Nogen gange mister jeg faktisk besindelsen! Men meget mindre end omverdenen tror eller forstår… Når jeg taber, er kabel-TV altid parate til at vise indslag, hvor jeg skaber mig åndsvag. Når jeg vinder, er de ikke så interesseret i at vise disse indslag.”

Chrispdx skriver på Reddit.com, at Hellmuths poker brat-image kan sammenlignes med John McEnroe. Han var i sin tid et stort tennistalent. Men med hans flamboyante temperament udviklede hans tenniskampe sig mere og mere til, at publikum var skuffede, hvis han ikke netop skabte sig tosset.

Bankede sine lærere

Heldigvis er Phil Hellmuth ikke bleg for at give spørgerne svar på tiltale. Da SketchyBob spørger til, om Hellmuth startede sin pokerkarriere med at spille mod sine universitetsprofessorer, bekræfter Phil Hellmuth det: ”Ja, det er rigtigt, at jeg tilbage i 1984 spillede mod mine professorer på University of Wisconsin. Vi havde også psykiatere, jurister og læger. Ingen af dem var under 40 år, og jeg var 20. Alle var professorer med flere universitetsgrader. Jeg havde en bachelor-uddannelse.”

På spørgsmålet, hvordan i alverden han kom til at spille mod sine professorer, svarer Hellmuth: ”Jeg startede med at spille mod mine medstuderende. Da jeg havde vundet alt der, var det, at jeg blev interessant for ’Docs game’. Faktisk vandt jeg en aften i 1985 2.700 dollars. Dengang forekom det mig at være en formue.”

Folk har allerhelvedes mange spørgsmål til Phil Hellmuth om alt mellem himmel og jord. Så mange spørgsmål, at han simpelthen ikke kan svare på alle. Og så er der ting, han bedst ikke kan svare på. For eksempel, hvilke berømtheder han hænger ud med. Nu hvor han er en af de fremmeste pokermillionærer nogensinde: ”Sæt dig selv i mine sko i ét sekund. Når du er så heldig, at du kan hænge ud med store mennesker, så er det ikke meningen at du også skal tale om det? Folk tweeter om, hvad de gør, hvem de hænger ud med, osv ... Og jeg er så heldig, at kunne hænge ud med de rigtigt store. Lørdag I MC præsident Clintons Charity Poker Tourney i San Fransisco (hovsa, der kom jeg til at name droppe!)”

 

 

 

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?