Ny spillelov: Online casinoer må droppe flere spil

Ny spillelov: Online casinoer må droppe flere spil

13 jan 2012 | 06:58 Forfatter: Casinotop10

Keno, bingo, skrabelodder og visse former for skill games ikke omfattet af den nye spillelov og skal slettes fra online casinoer med dansk licens.

keno spil

Reguleringen af det danske marked betyder desværre, at spiludbuddet i visse casinoer bliver mindre end før Ifølge den nye spillelov er der nemlig begrænsninger på, hvilke former for spil et online casino kan tilbyde.

Kravet lyder på, at et spil både skal have et element af tilfældighed og færdighed, for at kunne blive betegnet som et online casinospil. Samtidig er der enkelte former for spil, som Danske Spil stadig har monopol på, blandt andet lotto.

Efter kontakt til Spillemyndigheden har vi fundet frem til, at disse tre former for spil ikke længere kan tilbydes i online casinoer med dansk licens:

Bingo/Keno: Da bingo er et spil, der udelukkende er baseret på tilfældigheder, kan online casinoer ikke tilbyde dette længere. Dette gælder også for keno, som mange casinoer har tilbudt i en eller form. Keno minder jo meget om bingo og er helt tilfældigt.

Man kan i den forbindelse undre sig lidt over, at det fortsat er tilladt at spille på spillemaskiner og roulette, som også udelukkende er baseret på tilfældigheder. Spillemyndigheden mener dog, at spil som roulette og slots afhænger af en kombination af færdigheder og tilfældigheder, hvilket man kan diskutere. For at vinde kræver det selvfølgelig en eller anden form for hjerneaktivitet ved at placere en indsats på et udfald, og desuden er det godt at vide lidt om at administrere sine indsatser for at vinde i det lange løb.

Dette gælder imidlertid også for keno, hvor man også har mulighed for at vælge sine egne tal og sin indsats. Men måske minder det for meget om Lotto, hvilket Danske Spil som bekendt stadig har monopol på. Og så er der måske også taget hensyn til de mange bingohaller landet over?

Vi stiller os i hvert fald lidt undrende over, at det ikke længere er muligt at spille keno i et online casino.

Skrabelodder:

Danske Spil fortsætter med at have monopol på skrabelodder, så det er desværre slut med at skrabespil online. Det er sørgeligt for os spillere, da tilbagebetalingsprocenten på Danske Spils skrabelodder er meget lave, mellem 50 og 60%. I online casinoernes skrabespil var tilbagebetalingen omkring 90%.

Skrabespil på nettet er dog en fortrinsvis ny opfindelse, så skrabelodderne henne fra kiosken var stadig mere populære end på nettet. Med lidt flere år på bagen, ville skrabelodder på nettet have været mere savnet end nu.

Visse former for skill games:

Et online casino kan ikke tilbyde spil, der er udelukkende baseret på færdigheder. Det går ud over en række skill games, hvor det er udelukkende spillerens færdigheder, der tæller. Der findes blandt andet skill games, hvor man f.eks. skal spille bordtennis, golf eller skyde, køre eller score mål, og disse spil kan altså ikke tilbydes længere.

Til gengæld er skill games som yatzy, backgammon og kabale stadig tilladte, da der er et element af tilfældighed i – altså brug af kort eller terning. Der må også gerne være quiz-spil (f.eks. Who wants to be a millionaire), men i så fald skal vinderen findes ved lodtrækning blandt dem, der har svaret rigtigt – så der er en tilfældighedsfaktor i spillet.

I øjeblikket tilbyder flere online casinoer med dansk licens disse spil. Læs med i næste uge, hvor vi har en kommentar fra Spillemyndigheden vedrørende dette.

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?