Milliardvæddemålet

Milliardvæddemålet

17 nov 2015 | 09:55 Forfatter: John de Summer-Brason

Verdens rigeste casinoejer er ude i en rigtig god gang gammel med en skyhøj indsats, og en endnu større mulighed for gevinst: nemlig del af verdensherredømmet

Kom ikke og sig, at man ikke kan blive enormt rig på casino! Sheldon Adelson, der ejer The Venetian i Las Vegas og Macau, er helt sindssygt rig. Han ejer cirka dobbelt så meget som vores egen, nu afdøde rigmand Mærsk Mc-Kinney Møller.

Selv om man skulle tro, at man er hævet over den slags, når man nu er godt for 220 milliarder kroner, som Sheldon Adelson er det, så er han i denne tid i nøjagtig samme dilemma som mange af de gamblere som slår deres folder i hans casinoer. Skal de gå til den, all in. Eller skal de lurepasse - og vente på at en bedre lejlighed byder sig?

Casinokejseren storsatser

For en mangemilliardær er der naturligvis ikke megen sjov i at gamble i casinoer han ligesom selv kontrollerer. Altså noget endnu større skal til. Og det har den gamle så sandelig fundet ved at gamble på, hvilke af de republikanske præsidentkandidater, der har størst chance for at vinde det amerikanske præsidentembede.

Nu er det at blive præsident i USA jo ikke bare at blive statschef for verdens stærkeste nation. Den amerikanske præsident styrer i mindre grad også resten af verden. Og med dette perspektiv på plads, kan det da heller ikke undre, at selv for en casinomorgul som Sheldon Adelson kan det være vanskeligt at finde den helt rigtige at støtte.

Ved sidste præsidentvalg i 2012 kendte den rige Sheldon ikke helt sin besøgelsestid. Halvt inde i opløbet om nomineringen valgte han nemlig at satse omkring 140 millioner kroner på den republikanske flertalsleder Newt Gingrich. Faktisk holdt han ene mand Gingrichs kampagne oven vande. Dette hjalp dog ikke, efter som at Mitt Romney - støttet af andre rigmænd - vandt nomineringen som republikanernes præsidentkandidat. Casino-mogulen måtte dengang udskrive nye checks til Romney, hvis nominering han i første omgang havde søgt at forhindre.

Totalt uforudsigeligt spillefelt

Bedre ser det ikke ud denne gang. Hvor opløbet indtil videre har vist sig temmelig uforudsigeligt. Den ellers så sikre Jep Bush er blevet totalt udmanøvreret af rigmanden og gadedrengen Donald Trump. Og hvad værre er, Trump er ikke blot så rig, at han kan undvære Sheldon Adelsons mange penge. Men Trump, der er af tysk afstamning, håner tilmed Adelson, der har jødisk baggrund, åbenlyst: “Jeg er ikke til fals som de andre kandidater!” hedder det fra manden med Manhattans længste hentehår.

Og Sheldon Adelson og andre rigmænd som Kock Brothers, der regner med at samle 7 milliarder kroner mod casino-mogulens 5 milliarder kroner, er Trump rigtige dårlige nyheder. I stedet for at stille med en præsidentkandidat, der er dybt afhængig af navnlig casinopengene, kommer der nu pludselig den næsten lige så så stenrige Trump, der ikke er afhængig af nogen!

Trump trumfer med egne casinoer

Ikke fordi Trump, der selv har casino-interesser i hele tre casinoer samlet i Trump Entertainment Resorts i spillebyen Atlantic City, er nogen engel. Han har også sine interesser at pleje. Men hele komedien med at rigmændene står parate med gigantiske dollar-beløb, men ikke rigtig kan komme til at bruge dem, fordi at outsider-kandidaten, manden med Manhattans længste hentehår, selv har ekstremt mange penge, kaster lyset på hele den business der er, med at rige bagmænd finansierer navnlig de republikanske kandidater. Hvorefter at de heldige præsidentkandidater ikke har andet at gøre end at makke ret, når rigmændene til gengæld vil have noget til gengæld, så som privatisering af det offentlige, skattelettelser og støtte til Israel.

Hvis Donald Trump, som alle har troet ville fade ud (efter at han havde fået afleveret et tilstrækkeligt antal jokes), er blevet en plageånd for Sheldon Adelson, så er rigmanden tilsvarende tvunget til at spille sine kort med samme dristighed og forsigtighed som ‘hans’ egne gamblere.

Tvunget til at lurepasse

Hvordan pokker kommer Sheldon Adelson udover, at den helt uventede spidskandidat - en sand joker - simpelthen ikke tager imod andres penge? 

Veit Medick, der er det tyske magasin Der Spiegels Washington-korrespondent siger: “Casino-mogulen ønsker ikke at begå fejlen med at satse på den forkerte én gang til. Han venter derfor med at sætte sine chips til at situationen er klarere. Det er for nyligt blevet sagt, at Adelson har modtaget præsidentkandidat Mark Rubio i sit kontor ovenfor The Venetian. Derfor betragtes denne senator fra Florida som multimilliardærens favorit. Men intet er endnu afgjort.”

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?