Kig dit onlinecasino over skulderen

09 dec 2014 | 11:20 Forfatter: Sander Mägi

En præcisering af lovgivningen pålægger selskaber bag onlinecasinoer at offentliggøre en bred vifte af spændende nøgletal.

Selskaber med licens til at operere på det danske spillemarked skal leve op til en lang række krav fra myndighederne.

Et af de mere ukendte er, at de skal offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal og en beretning om, hvordan de efterlever lovens krav.

I hvert fald har en hel del onlinecasinoer enten helt undladt at udarbejde redegørelsen eller offentliggjort den på en såkaldt orphan-side, der ikke er linket til noget som helst og derfor nærmest umulig at finde på nettet.

En En præcisering fra Spillemyndigheden sætter nu en effektiv stopper for den praksis.

Senest den 28. februar 2015 skal årsredegørelsen således være offentliggjort på et lettilgængeligt sted på de respektive onlinecasinoers websites, hvis selskabet bag vil beholde sin licens.

Hvilke oplysninger kan vi så glæde os til?

Stort set alt, hvad hjertet kan begære med undtagelse af selskabet resultatopgørelse – hvor meget de tjener eller taber.

Dvs. vi bl.a. får adgang til:

  • Antal udbudte spil fordelt på spilkategorier
  • Teoretisk og faktisk tilbagebetalingsprocent
  • Antal klager fra spillere
  • Gennemsnitlig behandlingstid for klager
  • Beløb på den modregningsfrie konto (spillernes indestående)
  • Antal spillere, der har pålagt sig selv restriktioner
  • Fordeling af markedsføringsomkostninger
  • Bonusbeløb til hhv. eksisterende og nye spillere

Onlinecasinoerne mukker

De frygter, at især oplysningen om, hvor meget spillerne til sammen har stående på deres konti, vil være et åbenlyst udtryk for, hvor stor en markedsandel de enkelte selskaber sidder på.

Samtidig offentliggør større børsnoterede selskaber som regel først deres årsregnskab til maj, og de vil derfor få problemer med at have årsredegørelsen til Spillemyndigheden klar allerede i februar.

Godt nyt for spillere, der gider gøre en indsats

For vi spillere rummer offentliggjorte årsredegørelser imidlertid en række spændende perspektiver.

Hidtil har vi kun haft et begrænset antal parametre at træffe vores afgørelse ud fra, når vi skulle vælge nyt casino.

Måske er du gået efter den bedste bonus, de nyeste spil, den største brugervenlighed eller det største spiludvalg, men i bund og grund har vi ikke haft den helt store mulighed for at se forskel på de enkelte sites – især ikke inden vi gik i gang med at spille.

Det er der lavet om på nu. For fremtiden kan du nemlig vælge det mest uheldige casino (det der har den højeste reelle tilbagebetalingsprocent), casinoet med færrest klager eller casinoet, der belønner sine loyale spillere frem for at kaste store summer efter markedsføring osv.

Altså meget større sandsynlighed for at finde et casino, der lægger vægt på de ting, du synes, er vigtige.

Måske når vi endda så langt, at enkelte casinoer begynder at promovere sig på elementer, der fremgår af deres årsredegørelser. Har man det laveste antal klager i Danmark, ligger et slogan som ”Casinoet med de gladeste kunder” jo f.eks. ligefor.

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?