Har du styr på din spillefugl?

Har du styr på din spillefugl?

26 sep 2014 | 14:27 Forfatter: Casinospielen.de

Hver trettende voksne dansker har problemer med pengespil. Det siger Center for Ludomani, der netop har publiceret en ny undersøgelse som angiveligt viser en stærk stigning i spilafhængighed

”Med eksplosionsagtig hastighed stiger antallet af ludomaner i Danmark,” hedder det i den nye undersøgelser som er lavet af markedsanalyseinstituttet Megafon. ”Over en periode på blot otte år er antallet af ludomaner næsten tidoblet, så der i dag er 48.000 ludomane danskere.”

Hele rapporten, der er lavet efter videnskabelige principper med telefoninterviews af 1000 respondenter (betyder, at de har ringet til 1000 mennesker) er nu lagt ud på nettet. Men en opsamling af pointerne taler sit tydelige sprog, eller for at citere Kristina Illsøe Metrál fra Center for Ludomani: ”Den nye befolkningsundersøgelse tegner et entydigt billede af den danske spillekultur, der må diagnosticeres som usund… Antallet af risikospillere er næsten tredoblet, mens gruppen af problemspillere er mere end ottedoblet.” ludomani statistik

Danmark har usund spillekultur

Kristina mener kort sagt, at spilleområdet kan sammenlignes med alkoholområdet for 30 år siden. ”Mange myter, men ikke mange fakta i befolkningen. Vi vil højne vidensniveauet og nedbryde tabu… gerne skabe en sundere spillekultur i Danmark. Vi vil gerne give viden og gode råd, så man undgår de værste faldgruber, og at spilleglæde ikke bliver til ludomani.”

Man skal ikke langt ind på Center for Ludomanis hjemmeside for at se, at de mener det alvorligt. Udover en masse oplysningsmateriale finder du online-tests, hvor du kan teste, om du er blevet for afhængig af f.eks. sportsbetting. Der er også den almindelige ludomanitest, for ikke at tale om pokertesten! Så det er bare med at gå i krig!

Hvem du er!

Nærlæser man rapporten får man flere sandheder at vide, bl.a. hvem vi er, som spiller. Og hold nu godt fast. Jeg citérer:

Køn: Mænd spiller både oftere og spiller flere forskellige spil, end kvinder gør. Det er mænd, der særligt spiller oddsspil, tips poker og livebetting. Mænd spiller i mindre grad ”lavrisiko-spil” såsom lotto og skrabelodder. Mænd lader således til at være mere udsatte.

Alder: Den yngste aldersgruppe – de 18-29 årige mænd og kvinder – spiller mere end andre aldersgrupper.

Uddannelse: Derudover tyder det på, at personer uden en videregående uddannelse generelt er mere udsatte. Disse mener bl.a. oftere end resten af befolkningen, at de bruger for mange penge på spil.”

engelbrechtRespekt for Engelbrecht

Der er intet nyt under solen her. Heller ikke, at den nye skatteminister Benny Engelbrecht (S) har nogle formanende ord han gerne vil dele med os i forbindelse med undersøgelsen. Fra Engelbrecht hedder det i MetroXpress: ”Indikationerne tager jeg meget alvorligt. At mange danskere kan være i farezonen for at blive spilleafhængige, kan vi ikke vende det blinde øje til. Regeringens holdning er klar. Vi står med en udfordring, som tilsyneladende vokser, og det skal belyses mere,” siger den sønderjyske politiker og fortsætter: ”Jeg tror ikke, udviklingen vender sig af sig selv, men vi må lave en indsats der rent faktisk virker, og det vil en større undersøgelse hjælpe med. Vores forpligtelse som politikere er, at vi får skabt et ordentligt beslutningsgrundlag.”

Spørgsmålet er så, om vi spillere kan tage Benny Engelbrecht ”meget alvorligt”. Måske ,lige bortset fra alderen, matcher den sønderjyske profil meget godt målgruppen på mest spillende danskere.

Jo, Benny er også uden uddannelse, og så er det lige det med vennerne – efter princippet ”Sig mig, hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er!?”

Effektiv som Jack Bauer

Det var med taktfaste gangsta’-rytmer fra den, hvis jeg husker ret, poker-glade sønderjyske kult-rapper L:Ron:Harald, at Benny Engelbrecht i 2007 blev valgt ind i Folketinget. Eller som det hedder i L:Ron:Haralds støttevideo: ”Respekt for Engelbrecht”:

”Engelbrecht æ vosses man // han hæ ingen nykker // it så møj fikumdik // men væ sikke o han rykker// Han æ en man med visioner, handlekraft å power // Han ved hva’ han laver // Effektiv som Jack Bauer…

Mit gæt er, at den nye skatteminister siger, hvad en skatteminister skal sige. Men formentlig også med et godt gammeldags gavtyveagtigt glimt i øjet…

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?