Gambleren fik statsbegravelse. Næsten.

Gambleren fik statsbegravelse. Næsten.

14 jul 2015 | 02:15 Forfatter: John de Summer-Brason

Omar Sharif var usædvanlig god til at gøre sig venner med Gud, gamblere og hvermand

”Der er ikke noget så spændende som andre mennesker. Derfor spiller folk poker!” ordene kommer fra filosoffen Jacob Jarlskov. Og jeg kom til at tænke på dem, nu hvor skuespilleren og bridge-mesteren Omar Sharif har fået næsten en statsbegravelse.

Vidst havde den gamle sheik trukket sig delvis tilbage fra filmverdenen for at kunne hellige sig casinoer og bridge. Men at man også kan få rigtige venner i disse miljøer, viser den store interesse der har været omkring hans bisættelse fra Kairos Mushir Tantawi-moské.

Banderas ærer Sharif

Store skuespillere har været ude med deres afskedshilsner på facebook: ” My great friend Omar Sharif has passed away. I will always miss him. He was one of the best. "Lawrence of Arabia" "Doctor Zhivago" "Funny Girl" Just these 3 movies are worth an entire career,” hedder det fra Antonio Banderas.

Navnlig I den engelsk-sprogede presse er der fyldige reportage om filmheltens overgang til de evige film-settings eller casino-borde, om man vil. For Omar Sharif var jo en gambler om en hals. Han kunne ikke lade være. Og han var åben omkring sine lidenskaber. ”Jeg er altid en film bagefter min spillegæld,” hed det bl.a. fra filmhelten, der også understregede, at ”Jeg vil hellere spille bridge end lave en dårlig film.”

Ifølge Daily Mirror hyldes Omar Sharif bl.a. I de egyptiske medier for at kunne tale med Gud og hver mand, undskyld Allah og hver mand.: “I en tid hvor al ting bliver mere og mere polariseret... har vi mere og mere brug for en Omar Sharif til at hjælpe os med at tale over de kulturelle forhindringer som bare ser ud til at blive større og større,” hedder det for eksempel fra en af Kairos fremtrædende redaktører.

Med glimt i øjet!

Man kan sige at casino, roulette og poker blev Omar Sharifs skæbne. Han var stamgæst på flere casinoer, selv om han i 2006 bekendtgjorde, at nu var det endelig slut. Men for at komme tilbage til filosoffen Jacob Jarlskovs udsagn om, at der er ikke noget så spændende som andre mennesker. Så elskede Omar Sharif at vælte sig i andre mennesker. Han talte seks sprog flydende. Imponerede med sine elegante manerer og slebne stil. Og altid med et glimt i øjet, selv om han også havde et afsindig hidsigt temperament.

Der er stort set ingen medier, som lægger skjul på, at Omar Sharif var en gambler om en hals. Men hvordan pokker kom det sig, spørger man?

”Min mor plejede at spille kort med kong Farouk!” hedder det i Daily Mail med henvisning til Egyptens tidligere playboy-konge, der blev smidt på porten ved et officerskup i 1952. ”Kongen var af den opfattelse, at hun bragte ham held. Min mor var med andre ord hans maskot. Hun plejede at sidde oppe hele natten…”

Gambling med modermælken

OK, det er jo et sprog man kan forstå. Ind med modermælken. Den er svær at deale med. Og også meget forståeligt at Sharif kom på kostskole som 10-årig. Det var her at han udviklede interessen for skuespillet. Da hans velhavende forretningsmandsfar forsøgte at banke disse griller ud af hovedet på ham, snittede han sig i håndleddet for at simulere et selvmordsforsøg.

Jo, der var altid drama over den gamle sheik. I sine memoire ”The Eternal Male” beretter han, hvordan han under dagelange pauser under optagelserne af ”Lawrence of Arabia” i den jordanske ørken sammen med hovedrolleindehaveren Peter O’Toole hjemsøgte de bedste spillehus bordeller i Beirut og gamblede trekvart års skuespillerhonorarer væk ved spillebordene og i badekar fyldt med champagne: ”Vi kunne drikke 48 timer i træk uden stop,” hedder det i memoirerne. ”Vi jagtede piger i hver en bar, hver en natklub.”

Nej, han bliver ikke glemt. Ham sheik’en!

 

Artikelfoto: lylejk, Flickr.

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?