Fremstød for casino i hestevæddeløbssporten

Fremstød for casino i hestevæddeløbssporten

31 aug 2015 | 02:00 Forfatter: Sander Mägi

Travbanen i Charlottenlund har nydt en af sine mest succesrige weekender, og Casino Copenhagen var med

Hvad pokker laver Danske Hospitalsklovne på casino?

Jeg skal love for, at der var menneskemængder, da jeg i går overværede Dansk Derby på travbanen i Charlottenlund. Alle sejl var sat til en festlig begivenhed. Du har denne store ovale travbane, hvor traktorer og en vandingsvogn sirligt og omhyggeligt sørger for, at banen er just perfect.

Travheste får kun en derbychance i livet. Kun som 4-årige kan de stille op i det årlige derby. Derfor hersker en intens stemning, når starten går til et derby-løb – og det hele afgøres på under 4 minutter. Folk er en smule oppe i sæderne, når starten går. Men har ellers det meste af interessen samlet omkring deres kære venner og familie. Når de smukke heste så nærmer sig målstregen, skal jeg love for, at der sker en forvandling. Gode bedsteborgere går pludselig totalt bananas for at heppe på deres favorit travhingst.

Stor fremgang i totalisatoren

Og så er det hele pludselig slut. Enkelte slår sig i tøjret af ærgrelse. Men ellers den lette stemning, hvor folk ikke holder på hat og briller og pengene, for den sags skyld. Derbyweekenden i Lunden bød på vældig fremgang i banespillet, i forhold til samme derbyweekend i fjor. På selve dagen blev omsætningen på globale 4.276.580 kroner, hvilket skal sammenholdes med 3.595.337 kroner på Derbydagen sidste år.hesteweekend

Men der var så dem, der på den sjove måde ikke fik så meget ud af derbyet, eller i hvert tilfælde tog sig en pause fra samme. Pludselig så jeg en flok hospitalsklovne travlt optaget af at spille roulette. Og der var gang i den. Casino Copenhagen havde sendt en flok croupiers ud for at styre et spil, der fik flere og flere deltagere. Gratis! Vi spillede om festmiddage på Casino Copenhagen. Og jeg vil sige, at hospitalsklovnene førte an i løjerne.

Hospitalsklovne i front

Hospitalsklovne giver syge børn magiske øjeblikke! Du finder dem normalt på hospitalsafsnit, hvor børn, små børn er ramt af de virkelig tunge sygdomme. Formålet med hospitalsklovne er, at de skal forvandle sorgramte hospitalsstuer til rum fulde af leg, smil og fantasi. Faktisk ta’r det 1 år at blive færdiguddannet som hospitalsklovn. Halvdelen af de hospitaliserede børn har kontakt med hospitalsklovnene.

Hvis Sheldon Adelson, Las Vegas casinokonge, har svært ved at styre sine mindreårige casinokunder, så gælder det næppe travbanen i Charlottenlund, hvor jeg ved selvsyn har set, at folk som ser unge, for unge ud, simpelthen bliver spurgt om legitimation.

Hvor blev Internet casinoerne af?

Mens casinotiltaget var en gratis omgang for publikum blev der som sagt satset dygtigt i totalisatoren. Men travbanen i Lunden har også gjort det nemt for folk. Er du ikke vant til at spille på heste, har man særlige totalisatorkasser, hvor du kan få helt grundlæggende god service og vejledning. Man kan i øvrigt undre sig over, at det er et landbaseret casino, som går så aktiv ind i sponseringen af det populære hestevæddeløb. For et Internet casino havde fordelene, for mig at se, simpelthen været endnu større. Blandt de mange mennesker i Lunden ville man kunne have vist sig i kød og blod. Men det er selvfølgelig noget lettere for Casino Copenhagen bare at køre deres folk ud til Charlottenlund, end det ville have været for Internet casinoer som ofte ikke ligger lige i nærheden.

Et hemmeligt tip for de mange spille- og derbyglade, er det vidtstrakte staldområde som ligger bag ved travbanen. Her kunne man købe 5 liter Omega3-olie for 279 kroner. Ja, det var altså til heste. Man kunne hilse på mange af de opstaldede heste. Det synes jeg jo er en utrolig fin oplevelse. Men der indtraf desværre også en tragedie i staldområdet som 2-årige Blue Moon ikke overlevede.

Et dødsfald

Faktisk startede det hele rigtig godt med en 2. plads i fredagens 2-årsløb. Desværre blev Blue Moon efterfølgende utilpas. Lundens dyrlæge kunne ikke gøre noget. Man skyndte sig at køre Blue Moon til Landbohøjskolen i Taastrup, men dens liv stod ikke til at redde.

Da Carsten Bundgaard fra Lunden interviewede Blue Moons opdrætter Bent Koch, var denne usikker på, om de nu skulle ud i et forsikringsslagsmål: ”Hesten blev jo ikke forsøgt opereret, som forsikringsselskaberne mange gange forlanger… Der var kun den udvej som blev enden på det hele. Alt andet havde været urimeligt overfor hesten,” slutter Bent Koch, og sigter til, at man på Landbohøjskolen ikke så anden udvej end at aflive Blue Moon for pludselig opstået tarmslyng.

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?