Er de lovlige spilleklubber for kedelige?

Er de lovlige spilleklubber for kedelige?

20 nov 2015 | 03:19 Forfatter: John de Summer-Brason

Theo har et ret markant svar på, om der er noget at hente i illegale spilleklubber

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har forsøgt at interviewe pokerstjernen Theo Jørgensen (eller Theo Jorgensen, som han hedder i det store udland), og at jeg har tilsvarende har fået et NEJ.

Theo har nemlig sin egen (konkurrerende) klumme på Eb.dk, og der er mestendels der man skal hen, hvis man vil høre gambler-nyt fra ham.

Heldigvis har manden, der i julen 2012 blev udplyndret af hjemmerøvere og som afstraffelse skudt hele tre gange i benet, en veludviklet sans for humor. En humor, han gerne deler med andre. Men når det gælder pokerspil i hjemmet eller under uformelle forhold, er han til gengæld konsekvent.

Dur illegale spilleklubber til noget?

En vis Nicklas har skrevet for at høre Theos mening om private, altså illegale poker-events. Nicklas argument for at dyrke de private poker-partyer er, at de officielle simpelthen er kedelige fordi buy-in er så lav som den er. I Danmark må buy-in maks. være 300 kroner.

Her svarer Theo så, at han ikke deltager i private poker-turneringer. Og hans argumenter er svære at gendrive, specielt når man kender hans baggrund med at blive holdt op i sit eget hus, og skudt tre gange i benet, da han ikke kunne hoste op med de kontanter gerningsmændene troede, at han lå inde med.

Hej Nicklas

Min holdning er, at staten har lavet det så lavt med hensyn til buyin, så de sørger for, at der ikke pludselig dukker illegalt kasinoer og cashgames.

Men samtidig skal de 32 drenge ovre i Ribe stadigvæk have lov til at mødes og spille deres 300 kroner turneringer uden de gør noget ulovligt...

Jeg ved, at min far hygger sig meget ude i River Club i Valby, men hverken de lovlige eller ulovlige pokerklubber er noget jeg frekventerer af flere forskellige grunde

Theo Jørgensen giver herefter tre gode grunde til at han han undgår (illegale) private spilleturneringer.

(1)Det er ulovligt!

(2)Risikoen er for stor. I forhold til røveri, markerede kort/snyd, problemer med manglende videoovervågning af spillet, hvis der er en uoverensstemmelse og så videre.

(3)Desuden spilles der jo meget lavere, end jeg er vant til fra European Poker Tour

Private turneringer er in i Amerika

Det sidste kan lyde som blær, hvad det faktisk også er. Men hatten af for Theos høje niveau i international poker-turneringer. Han kan sit kram.

Men hans henvisning til, at risikoen er for stor, må siges at være begrundet. Også i Danmark. I USA er de private turneringer ovenud populære. Men der er også utallige eksempler på, at det går galt, enten fordi at hjemmerøvere bryder ind og udplyndrer et poker-selskab eller fordi den ‘heldige’ vinder med en masse kontanter på sig bliver udplyndret på vej ind i bilen på vej hjem.

For ligesom at dæmme op for den slags har Pokerology.com formuleret nogle gode råd til hjemmespillerne, så de ikke ender op som Theo med tre kugler i benet, fordi han ikke ville hoste op med pengene.

Hvordan man passer på

Råd nummer 1 til værterne er, at man kun skal invitere folk til at spille, som man kender i forvejen. Så hellere lære nogle man allerede kender at spille poker, end at invitere folk man slet ikke kender!

Råd nummer 2 er, at værten gennemfører et personligt interview med en ny spiller, hvis man ellers vælger at tage en ny mand ind. Tjek ham ud på nettet, hvis det er muligt.

Råd nummer 3 er at investere i sikkerhedsudstyr. Hvilket vil sige overvågningskameraer, dørtelefon, sikret indgang etc. Mindre kan ikke gøre det.

Til gamblerne har Pokerology.com det råd, at man skal holde sig til poker-værter, man på forhånd kender. Man skal ikke lade sig snyde af, at der måske bliver spillet i et nydeligt kvarter, når sikkerhedsforanstaltninger ikke er på plads. Man skal heller ikke troppe op med flere kontanter, end man har brug for.

Amerikanske Pokerology har så også en diskussion, om man som pokerspiller eller vært skal bære skydevåben. Se, det kommer vi jo ikke langt med her til lands - eller i Frankrig for den sags skyld. Men i USA, hvis du skulle være så heldig at blive inviteret til et home-game, er der en etikette omkring skydevåben - og igen afhængig af, om man i delstaten ud fra en våbentilladelse må bære skjulte våben - concealed weapon - eller ej. Etiketten går simpelthen ud på, at du fortæller værten, hvis du bærer skydevåben. Så kan han vælge at føle sig advaret - eller føle sig tryggere. Afhængig af, hvilket indtryk du som gæst gør på ham.

 

 

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?