En casino-ejers død

En casino-ejers død

18 aug 2014 | 01:36 Forfatter: Casinotop10

Se Bogart og Bacall i filmklassikeren Sternwood-mysteriet!

”Alt på rødt!” hedder det fra Lauren Bacall i filmklassikeren ”Sternwood-mysteriet” fra 1946. Elegant sidder hun i sin hvide aftenkjole og lader mændene nyde sin netop elegante lange skikkelse. Man kan se på hende, at hun er lettere urolig for, om satset nu skal lykkes. Da kuglen lander på rødt, gi’r hun et lettelsens suk. Humphrey Bogart, hendes kavaler, nikker anerkendende.

Benhårde privatdetektiv Philip Marlowe (Humphrey Bogart) er i ”Sternwoodmysteriet” hyret af en døende general til at holde øje med datteren Carmen. Det viser sig hurtigt, at Carmen er kommet i rigtig dårligt selskab, har oparbejdet en voldsom spillegæld, og er vildt langt ude, hvor intriger og mord følger i tætte stimer.

Forførelse omkring rouletten

Marlowe bliver i høj grad trukket ind i velhavernes og underverdenens korrupte virkelighed. Jeg skal ikke kunnet afgøre, om kasino-scenerne i ”Sternwood-mysteriet” lægger til det ene eller det andet. Under alle omstændigheder nyder

filmens heltinde Vivian Sternwood Rutledge (Lauren Bacall) at spille roulette. Det gør Marlowe også.

Danske skurke en tradition

Lauren BacallTraditionen med at danskere spiller skurke – vi har set Jesper Christensen, Ulrich Thomsen og Mads Mikkelsen som skurke i adskillige film, herunder James Bond – er allerede etableret i ”Sternwood-mysteriet”, hvor blonde Peggy Knudsen, casino-ejeren Eddie Mars hustru, holder vagt over Phil Marlowe på et tidspunkt, hvor detektiven er bastet og bundet som et svin.

Du kan se filmen her, lagt ud som den er på Dr.dk. Jeg har DR stærkt mistænkt for at sende filmen i forlængelse af Lauren Bacalls nylige død. Hun ville være blevet 90 år den 16. september. Supersej og cool. Hun var gennem sin lange karriere en sild, der gjorde en rigtig glimrende figur sammen med en lang række andre kendte stjerner som Marilyn Monroe, Kirk Douglas, Gary Cooper – og Nicole Kidman i Lars von Triers ”Dogville” fra 2003.

Chandler synger den amerikanske storbys blues

Jeg skal ikke røbe handlingen i ”Sternwood-mysteriet”, der gælder for at være en af de store amerikanske filmklassikere, men en væsentlig grund til filmens berømmelse, er forfatteren Raymond Chandlers helt igennem fremragende manuskript, baseret på hans 1939-roman ”The Big Sleep”. the big sleep

Sternwood-mysteriet” var en af de slags bøger digteren Dan Turéll mente man skulle have læst. Dan havde en yndlingspassage om Phil Marlowe, der kommer udmattet hjem efter at have opklaret korruption, råd og forbrydelser. Han blander sig en drink, stiller sig ved vinduet og skuer ud over L.A.’s lys og neonskær:

”I døgnets fireogtyve timer er der altid nogen der stikker af og nogen der prøver at fange dem. Derude, i en nat fyldt af mangfoldige forbrydelser, lå folk og døde eller blev lemlæstet, forskåret af fygende glassplinter, knust under rattetSternwood-mysteriet i deres vogne, eller under svære bildæk. Folk blev pryglet, bestjålet, kvalt, voldtaget eller myrdet. Folk var sultne, syge, lede ved tilværelsen, fortvivlede af ensomhed eller samvittighed eller frygt, folk var vrede, grusomme, febrilske, grådkvalte… Dér uden for vinduet lå en by som ikke var værre end de fleste. En rig og stærk by, fuld af stolthed, eller en fortabt og slået by, fuld af tomhed.

Det kommer alt sammen an på hvor man er og hvordan éns private regnskab ser ud,” slutter Marlowe. ”Jeg havde ikke noget. Jeg var komplet ligeglad. Jeg tømte mit glas og gik i seng.”

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?