Disse DJs scorer millioner i Las Vegas

05 jul 2013 | 01:43 Forfatter: Casinotop10

Du kan opleve nogle af verdens bedste - og rigeste - DJs i verden på natklubberne i Las Vegas. Se her de fem bedst tjenende.

Der er få steder i verden, der har et ligeså vildt og levende natteliv som i Las Vegas.

Året rundt bliver der festet igennem i spillebyen hver aften, og der er flere hundrede natklubber og diskoteker indenfor kort afstand.

Derfor hører mange verdensberømte DJs også hjemme hos de største og mest eksklusive klubber i Las Vegas. Det betyder ikke, at superstjernerne står bag pladespilleren hver aften, men som resident DJs kommer de forbi flere gange om året.

Der er stor konkurrence mellem de store natklubber, så man kan også godt forestille sig, at de bedste DJs får en ganske pæn hyre for at være resident DJ. Og det er også nogle pænt svimlende beløb, som disse DJs tjener om året på at vende et par plader.

Her er en top 5 liste over de bedst tjenende resident DJs i Las Vegas:

#5. Steve Hiroyuki Aoki

Steve Hiroyuki Aoki

Som navnet indikerer, har Steve Aoki japanske rødder. Hans far var oprindeligt bryder og flyttede senere til USA, hvor han startede restaurantkæden Benihana.

Steve Aoki kom for alvor i gang med musikken, da han startede sit eget pladeselskab Dim Mak Records, og han er i dag en meget anerkendt DJ. Han har blandt andet arbejdet sammen med Bloc Party, The Kills og Infected Mushroom.

I 2012 havde han over 200 optrædener, hvilket indbragte ham i nærheden af 12 millioner dollars.

Vil du opleve den festlige Aoki bag mixerpulten, kan du finde ham på Wynn - eller du kan høre ham herunder:

 

#4. David Guetta

David Guetta

Med sine mange hits er franske David Guetta nok den mest kommercielle og kendte af de fem DJs her på listen.

Han har faktisk været en del af musikscenen siden 1980’erne, men det er først indenfor de seneste ti år, at det er gået rigtig stærkt for ham. 15 millioner singler har han solgt, og i 2012 tjente han omkring 13.5 millioner dollars.

Den 45-årige franskmand er gift og har to børn, og når han er i Vegas spiller han samme sted som Steve Aoki, Wynn. 

 

#3. Swedish House Mafia

Swedish House Mafia

Måske er det lidt forkert at have Stockholm-trioen med på denne liste, da de ikke længere spiller sammen. Tallene er dog for 2012, og her tjente de 14 millioner dollars.

De tre DJs, Sebastian Ingrosso, Axwell og Steve Angello er nu i gang med deres soloprojekter, og de har selvfølgelig også fundet et residency i Las Vegas.

Steve Angello er på XS samt på Encore Beach Club i sommermånederne, mens Sebastian Ingrosso og Axwell skal være resident DJ hos Light Vegas, en spritny klub, der åbnede i maj ved Mandalay Bay.

 

#2 Skrillex

Skrillex

Sonny John Moore, som Skrillex rigtige navn er, startede i et post hardcore band ved navn ”From First to Last”.

I 2007 gik han solo og siden da har han opnået 5 Grammy-nomineringer som DJ og producer. I starten gav han sin musik ud gratis via sin MySpace-side, og den investering var godt givet ud, da han sidste år tjente 15 millioner dollars.

I Vegas har punkeren haft hjemme på Surrender og XS, men han har ligesom Ingrosso og Axwell valgt at skifte til den nye klub Light Vegas.

 

#1 Tiësto

Dj Tiesto

Hollandske Tijs Michiel Verwest, bedre kendt som Tiësto, har været DJ-scenens største stjerne i nogle år efterhånden. Han skulle angiveligt hæve et honorar på omkring 1,5 millioner kroner per koncert, hvilket mange musikstjerner ikke engang tjener.

Derfor er han også topscoreren på denne liste med en indtjening på omkring 22 millioner dollars i 2012.

I et interview med magasinet Rolling Stone forleden fortalte han, at han vil opholde sig mere i Sin City i de kommende år, og desuden tror han på, at 2013 bliver det bedste år nogensinde for DJs i Las Vegas.

Hvis du er interesseret i at se den flyvende hollænder optræde (og hæve 1,5 million kroner), skal du begive dig til eksklusive klub Hakkasan, som han for nyligt har skrevet kontrakt med.

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?