Få overblik over de nyeste og fedeste brætspil

Få overblik over de nyeste og fedeste brætspil

26 nov 2014 | 10:05 Forfatter: Casinotop10

Julen er som bekendt hjerternes tid. Og Julen er i endnu højere grad familiernes tid. I hvert tilfælde når man har fået nok af de heftige julefrokoster, og ellers sidder bænket i familiens skød.

For mange er brætspillene blevet et uundgåeligt must, som hører sig juledagene til. Danskerne elsker deres brætspil. I min familie er der eksempelvis tradition for at spille Matador. Jeg bærer gerne over med, at lillesøster Marion har en tilbøjelighed til at vinde ud på de små timer, for det er hamrende hyggeligt at spille brætspil omgivet af julegløgg, tændte juledekorationer og andre familiemedlemmer som kigger en over skulderen.

Andet end Matador

Nu er spil ikke blot spil. Matador er helt tilbage fra 1930’erne. Men der findes også helt nye spil som kan være værd at lære at kende. Men hvordan pokker får man overblikket? Og navnlig når man pludselig får at vide, at der kommer langt over 400 nye brætspil på markedet i Danmark. Danmark er det land i verden, hvor der er solgt flest Trivial Pursuit pr. indbygger, og omkring 60 % af brætspilsalget foregår netop nu i november og december måned. Hvordan pokker finder man ud af, hvad der er in, og hvad er out?

Et godt site til at få overblik er Guldbrikken.dk, hvor en række uafhængige spilentusiaster hvert år kårer Danmarks bedste nye brætspil. Prisen hedder ikke overraskende Guldbrikken.

Her er Årets mest interessante spil

årets brætspilÅrets vindere – og de er faktisk først blevet kåret for et par måneder siden – hedder, hvad angår familiespil, Love Letter, der handler om at få sit kærlighedsbrev frem til Prinsessen. Undervejs skal man med deduktion, snilde og snuhed lure, hvilke kort de andre spillere med.

Årets Specialpris er gået til Ordet Fanger! Hvor man hurtigst muligt skal forsøge at sige noget fra modstanderens kategori. Dermed bliver spillet en udforskning af vores paratviden.

Juryens digitale specialpris er gået til Hearthstone: Heroes of Warcraft, der er et digitalt kortspil og ifølge juryen sætter nye standarder for, ”hvordan digitale kortspil kan designes, spilles og udgives”.

Juryens Specialpris er gået til det danske spil KLASK, der er en sær mellemting mellem ”Pong”, ”Høvdingebold” og ”Air-Hockey”. Producenten Mikkel Bertelsen hævder, at spillet, der ligner et færdighedsspil, faktisk ejer stor taktisk dybde.

Guldbrikken.dk

Under menupunktet ”Presse” finder du en lang række artikler og præsentationer af det sjove nye indenfor brætspil. Prøv at gå på opdagelse her. Eller, hvis du er i centrum af København, besøg Tiger SpilBar på Mikkel Bryggers Gade. Her finder du især de gode gamle brætspil, men flere af de nye er også taget i brug.

Guldbrikken.dk varetages af spilfanatikere som journalist Thomas Conradsen, Berlingske Tidende, spiludvikleren Thomas Løfgren, DR, IO Interactive, TV-instruktøren Tea Lindeburg, Rasmus Hviid, formand for Københavns Brætspilsklub og Annemette Wolff, der er formand for Danmarks største brætspilsforening, kulturjournalisten Thomas Holmby og højskolemanden Thomas Vigild, der leder spillinjen på Vallekilde Højskole.

Hjemmesiden har en masse links til spiludviklere, spilklubber og butikker.

Hvordan opdager man de nye spil

Hvordan starter man så med at udforske de nyeste spil?

Ja, men start med Guldbrikken.dk Nyheder. Besøg Tigers virkelige udmærkede SpilBar, hvis du er i København. Prøv at se om dit foretrukne nye spil bliver præsenteret på Youtube.

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?