Danske Spil plaget af poker-robotter

Danske Spil plaget af poker-robotter

23 okt 2015 | 04:05 Forfatter: John de Summer-Brason

Danske Spil har beslaglagt adskillige spillekonti i kampen mod overlegne online-spillere som støtter sig til kunstig intelligens

Fanden var løs, da Danske Spil forleden opdagede en koloni af ’bots’ i deres og Bwin Partys spillenetværk. Bots betyder spillerobotter, og er noget computersoftware som afhængig af statistikker, men også andre spilleres vaner og tilbøjeligheder, kan matche spillere, som ellers burde være bedre end dig.

Danske Spil, der netop har udsendt en pressemeddelelse om dette anslag, vil helst ikke ud med, hvordan de bærer sig ad med at udskille de kriminelle spillerobotter. Men overordnet handler det om, at Danske Spil overvåger enkelte spilleres mistænkelige spillemønstre.

Danske Spil konfiskerer snydernes konti

Selv om Danske Spil har konfiskeret robotspillernes konti, har der ikke stået penge nok på disse konti til at kunne udligne de tab som almindelige spillere har fået. Danske Spil er som sådan heller ikke forpligtet til at erstatte 1:1, men at der i hele taget har været anvendt spillerobotter, er noget som spilletjenesten tager meget alvorligt:

”Danske Licens Spil og vores samarbejdspartner faciliterer et netværk, hvor spillere fra hele verden kan mødes og spille imod hinanden ved de forskellige pokerborde og igennem de forskellige spilformer,” hedder det fra informationschef Thomas Rørsig.

At nogle spillere forsøger at optimere eller automatisere deres pokerspil via bots er en adfærd, som hverken Danske Licens Spil eller den øvrige del af spillebranchen accepterer. Vi ønsker naturligvis, at pokerspillet i vores netværk altid sker mellem fysiske personer.

Derfor er det også fast praksis, at spillere, som gør brug af bots, udelukkes fra pokernetværket, så snart de opdages.”

PokerStars også ramt

For kort tid siden var Pokerstars.com, verdens største pokersite, ude for noget lignende. Her har vi, ifølge Pokernews.com , noget lignende hemmelighedskræmmeri. Efter at to i øvrigt også hemmelige pokerspillere – ’Grethe’ og ’Oink’ på onlineforummet Twoplustwo havde udstillet deres bekymring, indrømmede Pokerstars.com i sommers, at de efterforskede en sag, hvor spillere fra primært Rusland og Kasakhstan havde vundet omkring 1½ million dollars gennem brugen af forbudte pokerrobotter. PokerStars problemer gælder angiveligt også søstersiderne Fulltilt.com og 888poker.com.

Ifølge Pokernews kom denne afsløring som et chok for poker-inderkredsen. Det var indtil i sommers nemlig den gældende overbevisning, at pokerrobotterne ikke var sofistikerede nok til at kunne matche de bedste spillere i de komplekse pot-limit Omaha-varianter.

Pokerstars, nærmere betegnet deres PokerStars Game Integrity Team, har i en email til førnævnte Grethe bekræftet, at de efterforsker den store omgang snyd.

På pokerforummet TwoPlusTwo har flere spillere meddelt, at de overraskende har fået refunderet (mindre) dele af deres indsatser uden den store forklaring fra PokerStars side.

Dette mønster stemmer godt overens med hvad vi senest har erfaret fra Danske Spil. Nemlig, at man risikerer at blive udsat for ublu konkurrence i form af pokerrobotter, hvis man vover sig ud i de store forummer. Men også, at der bliver holdt øje med en, og at der kan være delvis redning på vej, hvis hajerne har været ude efter en.  

 

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?