Bedste blackjack-scener i film

Bedste blackjack-scener i film

12 nov 2013 | 05:18 Forfatter: Casinotop10

Husker du disse film for deres blackjack-scener?

På denne side har vi tidligere skrevet om de bedste casinofilm – altså film, hvor en stor del af handlingen foregår i et casino.

Men der findes også mange rigtigt gode film, hvor handlingen ikke direkte handler om spil eller casino men hvor der til gengæld er en afgørende scene med casinospil i fokus. Disse scener vil spillefans helt sikkert kunne huske.

Vi har herunder samlet fem scener fra film, hvor et spil blackjack kommer til at spille en afgørende rolle:

Rain Man (1988)

Denne film vandt hele fire Oscars, heraf en enkelt til Dustin Hoffman i rollen som den autistiske Raymond Babbitt. Han har i næsten hele sit liv været gemt væk på en institution, men da hans far dør bliver han opsøgt af sin ukendte bror, den egoistiske bookmaker Charlie (Tom Cruise), da faderen har efterladt alle sine ejendele til Raymond. Det er Charlie sur over, så han kidnapper sin bror og kører med ham på et road trip.

Charlie erfarer om Raymonds fantastiske evner til at huske, og det udnytter han til at lære ham at tælle kort. De tager til Las Vegas og Ceasars Palace, hvor de vinder omkring 80.000 dollars, indtil sikkerhedspersonalet griber ind. I klippet her kan man se, hvordan Charlie lærer Raymond om blackjack.

Bonus-info: Af en eller anden grund giver scenen ikke det korrekte billede af, hvordan man tæller kort.

Tømmermænd i Las Vegas (2009)

Den første af de tre Hangover-film (Tømmermænd i Las Vegas på dansk) blev en stor succes og trods sin noget platte handling vandt den en Golden Globe. Den handler om Doug, der snart skal giftes, og han tager sine to venner samt hans kommende kones bror, den mentalt forstyrrede Alan, med til Las Vegas til polterabend. Det går dog helt galt den første aften, og de vågner op dagen efter uden at kunne huske noget – og Doug er forsvundet!

En mafiaboss, som de åbenbart har været i klinch med aftenen før, fortæller, at han har bortført Doug, og de skal betale $80.000 for at få ham tilbage. Og her kommer blackjack’en ind i billedet, da den gale Alan mener, at han kan vinde de penge i blackjack. Det lykkes endda, som det kan ses i dette klip:

Bonus-info: Da Alan kommer ned ad rulletrappen til casinoet forsøger han at ligne Rain Man, jakkesættet er også det samme.  

Gøgereden (1975)

Denne filmklassiker med Jack Nicholson har vundet fem Oscar-statuetter og er instrueret af den tjekkiske stjerneinstruktør Milos Forman. Nicholson spiller voldtægtsforbryderen Randle Patrick McMurphy, der foregiver at være sindssyg for at undgå fængslet. Livet på sindssygeanstalten viser sig dog heller ikke som en dans på roser.

McMurphy prøver at opildne de øvrige patienter til at kæmpe for deres rettigheder, og han får dem til at bryde reglerne ved at spille blackjack om deres cigaretter. Scenen er måske ikke så afgørende for filmen som de øvrige scener på vores liste, men den er til gengæld meget morsom.

Bonus-info: Michael Douglas er en af producerne på filmen og hans far Kirk var oprindelig udset til at spille hovedrollen. Michael mente dog, at hans far var for gammel til rollen, hvilket Kirk havde svært ved at tilgive sin søn for.

License to Kill (1989)

I modsætning til de øvrige film på denne liste høstede denne film ikke den store anerkendelse. Faktisk er det en af de mindst populære James Bond-film  nogensinde, og det var også den sidste, hvor Timothy Dalton havde hovedrollen.

James Bond har i andre film prøvet kræfter med baccarat, roulette og poker, men blackjack kan han også spille. I jagten på skurken, narkobaronen Sanchez, spiller han blackjack på et casino for 250.000 engelske pund, og det går godt i starten, inden heldet vender. Vi har desværre ikke noget TV-klip af scenen, men traileren kan dog ses herunder.

Bonus-info: License to Kill er ikke så kendt for sin blackjack-scene, men mange husker den nok for scenen, hvor en mand bliver lemlæstet af en haj.

Swingers (1996)

Dette komedie-drama er lidt af en kultfilm. Den handler om et par enlige arbejdsløse skuespillere i Los Angeles, hvor den ene, Mike (Jon Favreau) er lidt af en taber. Han tager sammen med sin ven Trent (Vince Vaughn) til Las Vegas, hvor de prøver at spille blackjack.

Blackjack-scenen er forholdsvis kort – men ret morsom. Mike har ikke helt fattet reglerne, og samtidig er han uheldig i den eneste hånd han når at spille for 100 dollars, da han dobler på 11. Citatet ”double down” ender med at gå igen i filmen for de to anti-helte.

Bonus-info: Smukke Heather Graham spiller en birolle i denne film - præcis som hun gør i Tømmermænd i Las Vegas. Hun er i øvrigt ikke specielt begejstret for Las Vegas.

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?