Australiere er de største casino-tabere, vi taber på nettet!

14 feb 2014 | 01:18 Forfatter: Casinotop10

Danmark må tage til takke med en forsmædelig 13. plads, når det kommer til at tabe flest penge på spil.

The Economist har netop offentliggjort en rapport fra konsulentselskabet H2 Gambling Capital (H2GC), der har undersøgt, hvor i verden indbyggerne taber flest penge på forskellige former på spil.

Konklusionen er klar; australierne både spiller for og taber (1.144 AUD pr. år pr. indbygger – svarende til godt 5.600 dkk) langt flere penge end indbyggerne i andre lande.

Forskere fra Monash University i Melbourne har regnet sig frem til, at Australien har verdens største koncentration af pokermaskiner, og ganske i tråd med dette, afslører undersøgelsen fra H2GC, at næsten halvdelen af australiernes tab sker på de berygtede/fascinerende maskiner.

På dette område kan vi i Danmark slet ikke være med. På trods af liberalisering af spillemarkedet, aggressive kampagner fra diverse spiludbydere og generel råben vagt i gevær over et stigende antal ludomaner, halter vi danskere langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med.

Kun en 13. plads lykkes det os at opnå med et årligt tab pr. indbygger omkring 2.000 dkr., hvilket er et par hundrede kroner mindre end svenskerne på 10. pladsen og yderligere nogle hundrede kroner mindre end de olierige nordmænd, der er krøbet helt op på 8. pladsen.

Finland har som sædvanlig i internationale sammenligninger sat kursen mod toppen af tabellen og taber mere end 3.300 dkr. årligt pr. finne på en samlet 3. plads.

Skandinaver taber på nettet

Selv om vores nordiske broderfolk således slår os i tab pr. indbygger, kan vi dog stå sammen om, i hvilke spiltyper vi taber vores penge.

Hvor australiere, new zealændere og italienere taber deres penge på fysiske videopokermaskiner, mens amerikanere, canadiere og spillere fra Singapore donerer deres midler til landbaserede casinoer, så taber vi skandinaver (og irerne – af en eller anden grund) størstedelen af vores surt opsparede skillinger på de såkaldt interaktive spilformer som online casinoer og mobilcasinoer.

Alt i alt hentede den officielle spillebranche et overskud i rene spilleindtægter (indsatser minus gevinster ekskl. øvrige udgifter) på 440 milliarder USD (ca. 2.420 mia. dkr.) i 2013 – det svarer rundt regnet til det dobbelte af EU's budget for samme år.

I de samlede tab spiller Danmark heldigvis ingen rolle, og kun Sverige og Finland formår at klemme sig ind i top 20 med hhv. en 12. plads – 3,1 mia. tabte USD (ca. 17 mia. dkr.) – og en 16. plads – 2,8 mia. tabte USD (ca. 15 mia. dkr.) i løbet af 2013.

Trods Black Friday og forbud mod en lang række spiltyper er USA stadig langt det største marked for pengespil, og de amerikanske spilleres samlede tab udgjorde i 2013 hele 119 mia. USD.

Også her presser kineserne dog på. Kina er gået fra en samlet 10. plads i 2012 til en samlet 2. plads, og de kinesiske spillefugle formåede i 2013 at tabe hele 76 mia. USD på spil. H2GC forventer, at Kina overhaler USA som det største marked for pengespil senest i 2020.

 

Klik på grafikken for at se den i stor udgave:

gamblingstatistik

Læs også:

Danskerne taber mere på online casino

 

 

Gratis Roulette

Gratis 3D-roulette

Gratis 3D-roulette

Spændingen ved at se det snurrende hjul i sorte og røde farver har længe været til stede for mange ivrige spillere over ...

Læs mere!

Hvad er dit lykketal?