PartyGaming i samarbejde med Danske Spil
21 January 2010 | af: Casinotop10
Danske Spil har underskrevet en aftale med PartyGaming, der de næste fem år skal levere en ny online og poker platform. Aftalen er den største af slagsen i PartyGamings historie. PartyGaming blev valgt af det danske spillemonopol på grund af sine høje standarder for kvalitet, sikkerhed og etik.
Selvom det danske spillemonopol står for fald næste år, forventes Danske Spil at fastholde sin status som den største operatør på det danske marked, hvor det i øjeblikket betjener 500.000 registrerede kunder på nettet.
- Der er ingen tvivl om at PartyGaming er en stærk partner for Danske Spil. PartyGaming har nogle af verdens førende produkter inden for online poker og casino og en stor international kundebase med flere millioner spillere. Denne styrke kombineret med Danske Spils unikke og stærke position på det danske marked med mere end 500.000 danske online kunder gør, at vi føler os sikre på, at vi kommer med et enestående tilbud til markedet, siger adm. direktør i Danske Spil, H.C. Madsen.
