Mafia-museum åbner i Las Vegas

22 February 2012 | af:

TheMobMuseumBuilding1

Organiseret kriminalitet er en stor del af årsagen til, at Las Vegas voksede til at blive verdens absolut største spilleby i anden halvdel af forrige århundrede. Flere af de store casinoer var ejede af mafia-familier, og det er nok ikke helt forkert at sige, at mafiaen også styrede byen.

Sådan er det heldigvis ikke i dag, men nu kan man få et indblik i historien om mafiaen i Las Vegas. Her åbnede man den 14. februar et nyt stort museum, der skal fortælle historien om byens skumle fortid.

Museet er meget apropos indrettet i en tidligere retsbygning, og faktisk har man restaureret det gamle retslokale, hvor flere medlemmer af den organiserede kriminalitet blev afhørt tilbage i starten af 1950’erne.

Mobsters og Mob Busters

På museet kan man lære berømte Mobsters som Al Capone, Whitey Bulger, Bugsy Siegel og John Gotti at kende, og man får et indblik i det liv, som de førte. Samtidig fortælles dog også historien om de modige politifolk og advokater (også kaldet Mob Busters), som formåede at sætte en stopper for mafiaen.

For os casinospillere er der også interessante historier i museet. Først og fremmest fortælles historien om, hvordan mafiaen styrede casinoerne og brugte dem til at blive stinkende rige. Her bliver det afsløret, hvordan de snød både kunder og myndigheder i casinoet.

Berømt mur

Museet omhandler dog ikke kun historien om mafiaen i Las Vegas, men om dens indflydelse i hele USA. Specielt i Chicago var mafiaen berygtet, og på det nye Mob Museum har man en del af den væg (stadig med blodstænk og skudhuller fra dengang), som syv mafiamedlemmer blev likvideret op af ved den berømte Valentinsdags-massakre i 1929. Derfor blev museet åbnet den 14. februar, altså på Valentinsdag.

Læs mere om casinoet på http://themobmuseum.org.

Flere casinonyheder

RSS Feed Nyheder

Quick Guide

Ecogra Certificate