Spilleselskab sponsorer skriftestol i kirke
7 May 2010 | af: Casinotop10
Det irske spilleselskab Paddy Power er kendt for at vælge alternative måder at gøre opmærksom på sig selv. F.eks. forsøgte de at lave en sponsoraftale med Tiger Woods, netop som historierne om golfstjernens mange kvindelige bekendtskaber væltede ud af skabet. Tiger Woods sagde i øvrigt nej til det ellers lukrative tilbud.
Til gengæld sagde kirkemenigheden fra Our Lady and St. Etheldreda Church i den engelske by Newmarket "ja tak" til en sponsoraftale med Paddy Power. Aftalen indbringer kirken 10.000 engelske pund (omkring 85.000 kr), og sponsoratet omfatter blandt andet, at kirken har fået en ny skriftestol prydet med et stort forhæng med Paddy Powers logo.
Stjernejockey i skriftestolen
Newmarket er kendt som Englands centrum for hestesport, da der ligger en berømt væddeløbsbane i byen. Derfor var det også oplagt, at første mand i skriftestolen var stjernejockyen Frankie Dettori, der endda blev gift i kirken for nogle år siden.
Det var endda kirken selv, der henvendte sig til Paddy Power for at forhøre sig om et sponsorat.
- Det blev foreslået af et medlem af menigheden, at vi skulle spørge Paddy Power om hjælp på grund af deres forbindelse til hestevæddeløb. Vi var meget glade, da de sagde ja, fortæller kirkens præst, Michael Griffin.
Intet moralsk forkert i at spille
Og også i det lokale stift var der opbakning til aftalen.
- Der er intet moralsk forkert i at spille, med mindre det fratager folk, hvad der er nødvendigt for at opretholde deres behov.
- Vi arrangerer ofte lotterier for at samle penge ind, og det er også en form for spil. Pengene gives frivilligt med et specielt formål, og pengene er tjent legalt, forklarer en talsmand for stiftet ifølge Daily Mail.
