Spillere snydes for gevinster hos statsmonopoler
28. juli 2010 | af: Casinotop10
De millioner af EU-borgere, som spillede på kampene under VM i fodbold hos statsmonopoler som Danske Spil, sidder tilbage med en væsentligt mindre gevinst, end hvis de havde spillet hos en udenlandsk bookmaker.
En undersøgelse viser, at man i gennemsnit får 32 % dårligere odds hos det statslige spilleselskaber sammenlignet med gennemsnittet for en udenlandsk bookmaker. Undersøgelsen er foretaget for Tyskland, Sverige, Holland, Frankrig, Grækenland og Danmark.
De ringeste odds får man i Tyskland, hvor oddsene i gennemsnit er hele 48 % dårligere! Hos vores broderfolk i Sverige er oddsene 40 % dårligere. Faktisk er de bedste odds hos statsmonopolerne at finde i Danmark, hvor oddsene "kun" er 14,4 % ringere. Hvis man havde gættet rigtigt på alle kampe under VM, ville man have vundet €629 mindre hos statsmonopolet.
Undersøgelsen er lavet af Right2bet, der er en organisation, som arbejder for at give spillere i EU retten til at vælge på lige vilkår mellem det lokale statsmonopol og udenlandske spilleselskaber.
Talsmand for Right2bet, Ari Last, siger:
- Enkelte EU-landes protektionistiske adfærd med hensyn til online gambling er ikke i overensstemmelse med principperne for det fælles marked i EU, og vi håber, at disse resultater understreger, at det er en uretfærdig virkelighed.