Norsk spillelovgivning frustrerer VISA-kunder

30 June 2010 | af: Casinotop10

Norge indførte den 1. juni en ny lovgivning, der indebærer, at spilleglade nordmænd ikke kan benytte deres VISA-kort til at indbetale med hos udenlandske spilleselskaber. Alle finansielle institutioner i Norge er simpelthen forpligtet til at nægte overførsler til og fra et udenlandsk casino, som ikke er godkendt af de norske myndigheder.

Blokeringen har dog medført, at det også går ud over nordmænd, som pludselig ikke kan betale for ydelser, som ikke har noget med spil at gøre. Flere har oplevet til stor frustration, at de ikke kan bruge deres VISA-kort hos for eksempel hoteller med casinoer, diverse turistattraktioner og krydstogtsskibe.

For at løse problemet skal den forretningsdrivende indgå indtil flere kontraktmæssige forpligtelser med VISA Norway, hvilket kun de færreste af de berørte ønsker at gøre for at tilfredsstille nogle få nordmænd.

Blokeringen er indført for at stoppe nordmændende fra at stoppe med at spille i udlandet og i stedet holde sig til det lokale statsmonopol, Norsk Tipping. Eksperter mener dog, at det ikke har nogen effekt, da der i forvejen eksisterer andre indbetalingsmuligheder (som Neteller og Moneybookers), og det er også muligt for nordmænd at åbne bankkontoer i udlandet.

I Danmark har det også været på tale at lave en lignende blokering, men den mulighed er dog droppet i det seneste forslag til en ny spillelovgivning. Læs mere om den seneste udvikling omkring den danske spillelovgivning her.

 

RSS Feed Nyheder

Quick Guide

Ecogra Certificate